Velkommen til Nyhedsbrev fra![]() Marts 2012 |
Læs i dette Nyhedsbrev:
- Laserbehandling
- Hvalpehold
- Rejseregler – Bornholm, Sverige, Norge
- Fra nytårsgåturen
- Spørgeskema-undersøgelse
- Tilbud på foder
- Simba havde fået en pind i ganen
LaserterapiVi kan nu tilbyde laserterapi i Dyrlægehuset Kolding. Laserterapi tilfører vævet energi i form af laserlys. Når denne lysenergi rammer cellerne stimuleres sygt eller beskadiget væv til at hele sig selv, laser kan dermed bruges til:
Behandlingen med laser er helt smertefri, dyret mærker kun en behagelig varme på det sted som behandles. Eksempler på lidelser hvor patienten kan have glæde af laser:
|
![]() |
Næste hvalpeholdVi glæder os til at komme igang med næste hvalpehold, der begynder lige efter påske. På vores hvalpehold er der plads til maximalt 10 hvalpe, og 9 er allerede tilmeldt. Når holdet slutter efter 5 torsdage, plejer der allerede at være skrevet nok på, til at næste hold kan gå igang efter en ganske kort pause. Så hvis du planlægger at få en hvalp, så se nærmere på linket nedenfor, hvor de ny datoer også bliver lagt ind. |
![]() |
Rejseregler - godt nytDen 1.1.12 blev reglerne for indrejse i Sverige, Norge og Storbritannien ændret. Således kræves der ikke længere blodprøve for at teste om rabiesvaccinen virker. Kravet om ormekur bortfalder for Sveriges vedkommende. Bornholmsrejsende skal dog være opmærksomme på, at kæledyret nu skal have rabiesvaccination og pas, hvis de skal køre gennem Sverige, idet transitreglerne bortfalder. For mere INFO se: fvst.dk |
![]() |
Fra nytårsgåturenDen 31.12.11 var vi en flok på omkring 20 hunde med ejere, der mødtes i Marielundskoven om formiddagen og prøvede at gøre vores hunde lidt trætte til om aftenen. Alt efter alder gik hundene en større eller mindre runde. Bagefter stod vi og sludrede lidt, og fik te/kaffe og småkager. Det var rigtig hyggeligt, og flere spurgte om ikke vi vil gøre det igen næste år. Det vil vi bestemt overveje!
|
![]() |
Spørgeskema-undersøgelse
Dyrlægehuset er et Dyrehospital, der lever op til nogle bestemte godkendelseskrav. Denne godkendelse erstattes af en ISO-certificering – mere derom i et senere Nyhedsbrev.
I forbindelse med at være “godkendt” er der krav om at man spørger sine brugere, altså Jer, om forskellige ting. Der kan være ønsker, gode råd, kritik mm som på den måde kan komme vores patienter til gavn.
I løbet af de næste måneder får vi et sådant spørgeskema lavet. Vi håber, at I vil tage godt imod det 
Tilbud på foderVi har løbende forskellige tilbud på foder. På de Hills produkter, der ikke er anden rabat på, kan man få 10-turs-kort, der betyder at den 11. pose er gratis. |
![]() |
Simba havde fået en pind i ganenSimba er glad cocker spaniel på snart 1½ år. Han var ude og hjælpe “far” med at kløve brænde. På et tidspunkt sagde Simba PIV. De kunne ikke se der var noget galt, og han opførte sig da også helt ok. Men i løbet af de næste dage begyndte Simba at lugte fælt, nærmest råddent, fra munden. Han var ikke ret glad for at få kigget i munden, men man kunne få øje på en pind der sad på tværs i ganen!
Simba blev bedøvet og vi fik vrikket pinden løs. Den havde skabt betændelse i ganen i hver side, hvor den sad fast ved kindtænderne. Simba fik penicillin og smertestillende og kom hurtigt i bedring. |
![]() |
Vi ønsker alle et rigtig dejligt forår!
Dyrlægehuset Kolding – 75 54 17 12









