Henvisning
 
Forside
Her bor vi
Information
Præsentation
Klinikken
Aktuelt
Artikler
Galleri

Kræft hos hunde

Ka’ hunde få kræft?

Ka’ hunde få kemoterapi?

Ska’ hunde ha’ kemoterapi?


Det første svar er nemt nok, det er ikke sjældent, at vi ser hunde med kræft. Hanhunde kan f.eks. få kræft i testiklerne. Tæver, der ikke er steriliserede, kan f.eks. få kræft i mælkekirtlerne. Bare for at nævne nogle af de hyppigste kræftformer vi ser hos hundene.Men kræft hos hunde ses i ligeså mange forskellige former som hos mennesker. Man kan nævne; Blærekræft, blærehalskræft, lymfekræft, lungekræft, hudkræft, knoglekræft. Tidligere var det eneste behandlingstilbud til disse hunde, en operation, hvoprved det syge væv blev fjernet, vel at mærke, når kræften sad i et område, hvor dette var muligt.

De senere år, har diskussionen i dyrlægekredse gået på, om de kræftramte hunde kunne/skulle tilbydes kemoterapi. Mange har talt imod, for de fleste af os tænker på, hvor syge mennesker ofte bliver, når de behandles med kemoterapi. Kemoterapi ER jo en cellegift, der både påvirker kræftceller OG raske celler. Kræftcellerne skulle jo helst dø af behandlingen, og de raske celler skulle så gerne kunne komme sig igen.


 

Når mennesker får kemoterapi, giver man giftene i så store doser, at kræftcellerne dør. Dette gør man jo bla. fordi man så håber på helbredelse, eller på at få rigtig mange gode år efter behandlingen.

Hos hunde er det lidt anderledes. Man giver kemoterapi i mildere doser, for at få kræften i ro i en periode.

Dette medfører, at hunden ikke bliver syg af behandlingen, men betyder også et hunden ikke bliver helbredt for sin kræft. Man siger, at sygdommen er ”i remission”, dvs. at næsten alle kræftcellerne er væk, men at der stadig vil være nogle få celler tilbage.

Disse celler vil så, over tid, vokse frem igen.

HVOR lang tid der går, før hunden bliver syg igen, varierer meget – fra få måneder, til mange år.



I Danmark er 7 dyrlæger nu blevet færdige med en efteruddannelse der giver dem et certifikat på, at de er ”Onkologer”, dvs. at de er uddannede til at behandle kræftsygdomme, bla. med kemoterapi.

 

Her på klinikken har vi også diskuteret emnet meget, og har alle været i tvivl om, hvorvidt kemoterapi til hunde var en behandling vi kunne anbefale.

Vi har så fået problemet lidt for tæt ind på livet, da klinikhunden ”Jacks” fik konstateret en ondartet type lymfekræft.

I foråret 2007 begyndte Jacks at blive syg, symptomerne var nedsat kondition, han kunne ikke følge med når vi var på vores daglige løbetur. Normalt var det ellers altid ham der var forrest. Han tabte sig, og drak mere end normalt.

Mange blodprøver blev taget, og til sidst blev en af hans lymfekirtler opereret ud, og sendt til undersøgelse på et laboratorium i England.

Herfra kom så svaret: Ondartet lymfekræft.

 

Jacks var da kun 4½ år, og det var alt for tidligt at sige farvel…

Så undertegnede tog til Virklund Dyreklinik, hvor en af de certificerede dyrlæger har klinik.



 

Heldigvis er lymfekræft hos hunde en af de kræftsygdomme, der reagerer godt på kemoterapi.

Jacks blev sat i behandling: 1 gang om ugen, i 12 uger, skulle han til Virklund til kemoterapi.

Behandlingen foregik ved, at han fik lagt et venekateter i en blodåre på forbenet, og herigennem fik han så de forskellige stoffer han skulle have, ifølge den ”opskrift” der skulle virke bedst på hans sygdom.

 

Han havde et par enkelte dage med kvalme, ellers blev han hurtigt bedre, fik sit gamle jeg igen, og fungerer igen som hund, både på klinikken og hjemme hos undertegnede.

 

Behandlingerne sluttede i december 2007, og Jacks har siden fået det bedre og bedre, og er nu helt sig selv igen. Nu er det igen ham, der utålmodigt står laaangt fremme og venter, når vi løber.

 

Så, jo, kemoterapi kan fungere, også når man er hund.

 

Men det kræver, at det er en kræftform, der reagerer godt på behandlingen, og at hunden ikke er frygtelig stresset over at skulle til dyrlæge, da det ofte er et længere varende forløb.

 

Ingen kan sige, hvor længe Jacks bliver ved med at have det godt, han får jævnligt taget blodprøver, og indtil videre har de været helt normale, så vi krydser fingreJ

 

Anette Andersen

 

Tilbage til artikeloversigt