Efter endt uddannelse arbejdede jeg i små 6 år på Nyborg Dyrehospital.
Mit arbejde bestod her fortrinsvist i undersøgelse og behandling af hund og kat.
I april 2002 blev jeg ansat i Dyrlægehuset Kolding, og i januar 2004 blev jeg medejer af Dyrlægehuset.
Jeg har en særlig interesse for tand- og mundhulelidelser hos hund, kat og gnavere.
Jeg er i øjeblikket i gang med en 3-årig europæisk efteruddannelse i tandsygdomme, som jeg forventer at afslutte til august 2009.
Jeg er medlem af Dansk Veterinær Dental Selskab (tandselskabet i daglig tale) og sidder i øjeblikket i denne forenings bestyrelse.
Formålet med selskabet er at fremme interessen og forståelsen for tandproblemer og disses behandling blandt de danske dyrlæger, samt at medvirke til efteruddannelse af dyrlæger og veterinærsygeplejersker på dette vigtige fagområde.
Jeg afholder jævnligt kurser omkring tandbehandling både for vore klienter og for kolleger.
Når eksamenstiden nærmer sig fungerer jeg som censor for veterinærsygeplejerskerne til deres afsluttende eksamener på CEU ( Center for Erhverv og Uddannelse ) i Kolding.