Leptospi' hva' for en?

De fleste af vores hunde er i mange år blevet vaccineret mod Leptospirose, men hvad er det i grunden, og er det nødvendigt at vaccinere?

Leptospirose er heldigvis en sjældent forekommende sygdom hos hund, men den har alvorlige konsekvenser for de hunde, der rammes af sygdommen.

Sygdommen er forårsaget af en bakterie, Leptospira, der findes over hele verden.

Leptospiren er en bevægelig, spiral formet bakterie.

Der findes mange forskellige typer af Leptospirer, der har hver deres hovedvært. De vigtigste hovedværter i Danmark er mus og rotter, men også hund, kvæg, svin, vaskebjørne og pindsvin kan være bærere af sygdommen. Hovedværten bliver oftest kun let påvirket, eller får slet ikke symptomer. .

Bliver hovedværten inficeret, vil de i en periode, eller hele livet, udskille leptospirer til miljøet, hvorfra andre dyr end hovedværten kan smittes.

Når andre dyr end hovedværten smittes, kan det forårsage alvorlig sygdom. Hvor alvorlig sygdomme bliver, afhænger af mængden af smitte og af individets modstandskraft.

Leptospirerne vil oftest sætte sig i nyrevævet, hvorfor inficerede dyr udskiller smitte via urinen. Når f. eks. rotter urinerer på jorden, overføres bakterien til overfladevand og den trives specielt godt i stillestående vand, brakvand og kloakvand.

Ved oversvømmelser er der øget risiko for smitte, og øgede regnmængder vil også give øget smittepres.

I Danmark ses tilfældene især sidst på sommeren og om efteråret. Bakterien kan overleve i flere måneder og kan formere sig selv om temperaturen falder til omkring 0 grader.

Smitten sker oftest gennem sår i huden, men kan også ske ved, at hunden drikker eller spiser inficeret materiale, f. eks. jord eller vand.  

Når hunden er smittet, opformeres bakterien i nyre, lever, milt, centralnervesystem, øjne og kønsorganer.

Kommer der en massiv vækst af bakterien i kroppen, kan det medføre shock og død.

Symptomerne hos en hund med akut Leptospirose kan være mange forskellige, men er oftest: Feber, opkast, dehydrering, øget drikkelyst og muskelsmerter der gør, at hunden helst ikke vil bevæge sig.

Diagnosen stilles ved at sammenholde symptomerne med en måling af antistoffer mod Leptospirose i blodet. Undersøgelsen laves kun på få laboratorier, og da der kan gå flere dage før resultatet haves, starter man behandlingen på mistanke om sygdommen.

Behandlingen sker i to omgange: Første 2 uger behandles med et bredspektret antibiotikum, for at stoppe bakteriens vækst i kroppen, derefter behandles med et specielt antibiotikum i 3 uger, for at forhindre at hunden bliver permanent bærer af sygdommen.

Overlevelsen afhænger af hvor meget skade der er sket på lever- og nyrevæv.

Vi har på klinikken set flere tilfælde af sygdommen. I skrivende stund, har vi en jagthund indlagt med mistanke om Leptospirose.

Hunden blev indlagt med følgende symptomer: Smerter og hævelse i øjnene, muskelsmerter, især i kæbemuskulatur, spisevægring, savlen, hævede lymfekirtler og feber.

Hunden er i intensiv behandling med antibiotika, væske og understøttende medicin, samt flydende ernæring. Blodprøven er sendt, nu venter vi på svaret.

Heldigvis kan vi vaccinere mod Leptospirose, og det bliver de fleste hunde da også.

Vaccinationen består af 2 basisvaccinationer med 3-4 ugers mellemrum, og derefter en årlig revaccination.

Da der findes mange forskellige typer af leptospirer, er der ikke en fuldstændig beskyttelse mod sygdommen, men antallet af hunde, der bliver syge af Leptospirose i Danmark er faldet, i takt med at flere og flere bliver vaccinerede.

Undersøgelser, bl.a. i Danmark, har vist at hunde der er årligt vaccinerede, har en markant lavere risiko for at blive syge af Leptospirose.

Hunde der især er i risikogruppen for at blive smittet, er jagthunde, hunde der løber frit i naturen, samt hunde der drikker af overfladevand.

Et andet stort problem med Leptospirose er, at det er en såkaldt zoonose, dvs. at sygdommen kan smitte til mennesker. Dette betyder bla. at vi skal indberette de tilfælde vi har på klinikken, til de veterinære myndigheder.

Heldigvis ses sygdommen sjældent hos mennesker i Danmark, ca. 12 tilfælde om året, men da der ses øget forekomst af sygdommen ved øgede regnmængder, kan man frygte, at sygdommen bliver mere almindelig, med de klimaændringer vi har..