Bedøvelse af hund - er det farligt?

Det er af og til nødvendigt, at hunden skal i narkose. Det kan være i forbindelse med operation, røntgen, eller måske en undersøgelse eller en behandling , der kan være ubehagelig for hunden. Mange hundeejere er meget bekymrede, når hunden skal bedøves, men er det nu så farligt ?

Der er selvfølgelig altid en minimal risiko ( som når vi mennesker skal i narkose ), men til forskel fra tidligere, er narkosen hos langt de fleste dyrlæger idag, ligeså sikker som narkosen på menneskehospitaler.

Hele narkoseforløbet er, på en godkendt klinik, stort set det samme som på menneskehospitalet.

Jeg vil her prøve at beskrive, hvordan et narkoseforløb er her på klinikken.

Hunden skal faste inden narkosen, dvs. at den ikke må få noget at spise fra aftenen før, hunden må gerne drikke vand i løbet af natten, men vandskålen skal fjernes tidligt om morgenen ( inden lufteturen ). Hunden skal luftes godt, og den skal have tid til at gøre sig ren. Hvorfor faste?  Hundens mavesæk skal helst være tom, når hunden lægges i narkose, for at forhindre at maveindholdet, på den bedøvede hund, løber tilbage gennem spiserøret og dermed, hvis uheldet er ude, løber ned i luftrøret.

Hvad så hvis hunden kommer akut til skade, så er den jo ikke fastende? Nej, men i den situation er det nødvendigt at tage den, dog forholdsvis lille, risiko der er, og man vil da være ekstra opmærksom på problemet. Ved en planlagt operation er der jo ingen grund til at tage unødvendige chancer.

Hunden møder om morgenen, vejes og mens ejeren endnu er tilstede, får hunden en beroligende indsprøjtning. Denne gives selvfølgelig for at berolige hunden, men mest for at man, når hunden er afslappet, kan bruge en væsentligt mindre mængde narkose. Derfor skal hunden også have tid til at falde til ro og slappe af, inden den bedøves.

Den beroligende indsprøjtning doseres ikke kun efter vægt, men der tages hensyn til hundens alder og kondition. Har hunden f.eks, et hjerteproblem, gives kun en smule, eller slet intet beroligende. Samtidigt med den beroligende indsprøjtning gives et kredsløbsstimulerende middel.

Inden hunden lægges i den endelige narkose, tjekkes den igennem. Kredsløbet undersøges, en lille dråbe blod undersøges for at fastslå hundens blodprocent. Blodprocenten er vigtig, den fortæller hvor mange røde blodlegemer, der er i hundens blod. Det er jo de røde blodlegemer, der skal transportere ilten rundt i kroppen, hvilket er af afgørende betydning mens hunden er i narkose.

Herefter klippes en smule hår af på forsiden af forbenet. Dette gøres for, at vi kan se blodåren der løber på forsiden af benet.

Et venekateter lægges ind i blodåren, og en ultrakortvirkende narkosemiddel sprøjtes langsomt ind i blodåren. Midlet gives til effekt, dvs. der holdes hele tiden øje med reflekserne i svælget. Når hunden er helt afslappet, lægges en slange ned i luftrøret. Slangen kobles på narkoseapparatet, og hunden tilføres ilt med det samme.

Hunde kobles nu på overvågningsapparatet. Dette måler hele tiden hundens puls, iltindholdet i blodet, vejrtrækningsfrekvensen og indholdet at CO2 i udåndingsluften. Apparatet giver selvfølgelig omgående alarm hvis et eller flere af tallene ikke er optimale.

Når hunden er stabil, dvs. når iltindhold, puls og vejrtrækning er i orden, tændes for narkosegassen. Den reguleres under hele narkoseforløbet for at holde den helt rigtige narkosedybde.

Drejer det sig om mindre indgreb, forbindsskift, fjernelse af flækket negl og lignende, vil man ofte

undlade at tænde for narkosegassen, men i stedet kontinuerligt give det ultrakortvirkende narkosemiddel gennem venekateteret. Når der ikke tilføres mere narkosemiddel, er hunden næsten øjeblikkeligt vågen igen.

Når et større indgreb er ved at være færdigt, skrues ned for narkosegassen, og når indgrebet er helt færdigt, slukkes helt. Hunden ligger på ren ilt, mens den vågner op, og så snart synkerefleksen er vendt tilbage, fjernes slangen i luftrøret og hunden kobles fra både narkoseapparat og overvågningsapparatet.

Hunden bliver lagt til opvågning, og kommer langsomt til sig selv, selvfølgelig under konstant opsyn.