Dagen hvor den lille hvalp tumler over dørtærsklen eller hvor killingen bæres ind i ens hjem er en glædens dag.
Her tænker man som nybagt ejer sjældent på, at der kan ske uheld eller opstå sygdom.
Dyrlægehuset anbefaler sygeforsikring
–så du kan have fokus på det rigtige valg
I dyrlægehuset anbefaler vi altid sygeforsikring af hvalpen og killingen ved den første sundhedsundersøgelse.
Vi gennemgår ofte generelle forsikringsbetingelser under konsultationen, således at ejeren er bedre rustet til at tage en beslutning.
Det er i sig selv aldrig let at give en ejer besked om sygdom hos kæledyret eller følger af et uheld.
Det er derfor en lettelse for ejeren og også os som dyrlæger at den økonomiske side af sagen i en vanskelig og følelsesladet situation, ikke er afgørende for hvilken behandling, vi skal iværksætte.
Der findes en gruppe af forsikrings-selskaber, der tilbyder mulige sygeforsikringer til vores hunde og katte.
Der er som udgangspunkt forskel på en række betingelser samt priser, herunder størrelsen af selvrisiko.
Vi udleverer i klinikken en samlet oversigt til vores klienter, hvor vi prøver at holde alle oplysninger opdaterede, men vi opfordrer altid klienten til selv at tage kontakt til ønskede selskaber for at høre yderligere om blandt andet :
Forsikringsbetingelser ved undersøgelse for allergi, akupunktur eller kiropraktik, alternativ terapi, cancerterapi, adfærdsbehandling, tandbehandlinger, attester/recepter, røntgen, laboratorieundersøgelser samt ophold på dyrehospital eller klinik i forbindelse med sygdom eller uheld.
Eventuelle indmeldelseskrav
Automatisk udmeldelse af den ældre hund eller kat eller om der er livsvarig dækning
Maksimal dækning og selvrisiko samt årlige præmie
Dækning af vagttillæg
Har du spørgsmål til sygeforsikring eller vil du gerne have oversigten over de forskellige muligheder er du altid velkommen til at besøge os eller ringe på tlf.