Aloe Vera er en kaktuslignende plante, der hører til liljefamilien. Man udvinder planteekstrakt fra Aloe Vera planten, ved at høste de yderste blade og udvinde gelen heraf. Aloe Vera har gennem mange år været brugt til behandling af hudlidelser hos mennesker.
Aloe Vera har nu også vist sig, at være af stor værdi i behandling af dyr og føres nu af mange dyreklinikker her i landet, i form af firmaet Forever Living Products (FLP) produkter. Produkterne fås som kosttilskud i form af drikkegel, og som creme, spray og salve. Der er 90 dages returret på alle produkterne.
I FLPs Aloe Vera produkter er der indtil nu identificeret 75 ingredienser, bl.a. mineraler, vitaminer (bl.a. antioxidanterne A, C og E), aminosyrer, enzymer, fedtsyrer, antraquinoner og sukkerstoffer.
Aloe Vera har en betændelseshæmmende virkning på både hud og slimhinder i bl.a. munden, mave-tarmkanalen, i bronkierne og i urinvejene.
Vi har med meget god effekt brugt drikkegelen til tarmproblemer, hvor det har en regulerende effekt, dvs. har hunden diarre bliver afføringen mere formet, og har hunden forstoppelse, bliver afføringen mere lind. Desuden kan det bruges ved mavebetændelse, luft i maven, mavesår og irriteret tyktarm.
Til hudproblemer bruger vi bl.a. Aloe Vera ved liggesår ved knoglefremspring, læbefoldseksem, poteeksem, skrammer og rifter, irritation efter tægebid m.m. Det hjælper med at fjerne døde hudceller, hæmmer vækst af bakterier, virus og svampe, virker sårhelende (sår heler ca. 1/3 hurtigere end normalt) og kløestillende.
Ved lette hudproblemer bruges kun lokal behandling, men ved kroniske hudproblemer/allergi anbefales det, at kombinere lokal behandling med drikkegel for at opnå det bedste resultat.
Sidst men ikke mindst har Aloe Vera også en generel stimulerende effekt på immunforsvaret, så dette bliver mere effektivt til at forsvare kroppen mod forskellige sygdomme. Det giver mere energi og øger appetitten ved nedsat appetit. Ofte ser man også en effekt på pelsen, som bliver tykkere og mere skinnende.
Aloe Vera kan uden problemer bruges samtidig med traditionelle veterinære lægemidler, og meget tyder på, at det oven i købet kan forstærke virkningen af anden naturmedicin og af traditionel veterinær medicin.
Dosis bør gives fordelt over 2 gange dagligt, gerne i foderet da de fleste hunde spiser det meget villigt. Det kan dog også gives direkte i munden eller i drikkevandet.