Den gamle hunds helbred

Ældning er en fremadskridende process som øger organismens sårbarhed overfor de påvirkninger den udsættes for. Hvis man betragter gamle hunde som en gruppe, er det vigtigt at forstå, at der inden for denne gruppe er store variationer i helbredsstatus, ældre hunde må derfor betragtes og vurderes individuelt. Det er derfor ikke muligt at lave regler for hvordan alle gamle hunde skal fodres, motioneres, trænes osv osv., dertil er de som gruppe alt for forskellige, og hvad der er i orden for den ene hund, kan være fatalt for en anden.

Det er dog vigtigt at hverken hundeejer eller dyrlæge accepterer den indstilling at alder er synonymt med et dårligt helbred. Der er mange og gode muligheder for at forbedre livskvaliteten og livslængden for den gamle hund.

Hvad er det for forandringer der hyppigst ses hos gamle hunde, og hvad er det man som ejer skal være opmærksom på? Er man som ejer opmærksom på de symtomer der kan opstå, vil man ofte kunne bremse en evt. sygdoms udvikling og dermed give den gamle hund en bedre tilværelse med optimal livskvalitet.

Aldersbetingede forandringer

Tørst
Ældre hunde har en nedsat følsomhed for tørst, der kan derfor være en øget risiko for at de kommer i væskeunderskud ( dehydrerer ) i f. eks varme omgivelser, eller ved fysisk anstrengelse.

Termoregulation
Ældre hunde har en nedsat tolerance overfor varme og kulde, de bliver nemt underafkølede i meget koldt vejr, og har sværere ved at regulere temperaturen i meget varmt vejr.
Man er derfor som ejer nødt til at være mere opmærksom på hunden velbefindende under disse forhold

Immunitet
Ældre hunde har en nedsat modstandkraft over for infektionssygdomme, det er derfor vigtigt at den gamle hund er optimalt vaccineret, og at hunden hurtigt bliver behandlet ved mistanke om infektioner.

Sanser
Lugt- og smagssansen bliver nedsat, dette kan resultere i at hunden spiser mindre og dermed mister vægt OG kondition, det kan derfor være nødvendigt med mere velsmagende, letfordøjeligt foder.
Høre- og synssans bliver nedsat, det er derfor nødvendigt at tage hensyn til dette, f. eks. kan gamle hunde bedre høre høje, skarpe lyde, en fløjte kan derfor være god som middel til at komme i kontakt med den gamle hund, ligeledes er det ofte nødvendigt at "vifte med arme og ben" for at den gamle hund kan se hvor man er.
Gamle hunde udvikler ofte "senil grå stær", dvs en aldersbetinget forkalkning af linsen i øjet, dette vil ofte gøre hunden natteblind, og det kan resultere i at hunden ikke så gerne vil ud når det er mørkt, eller at den virker utryg i mørke.

Mundhule
Ældre hunde, også de der ikke tidligere har haft problemer hermed, vil hyppigere danne tandsten og få problemer med parodontose og dermed miste tænder. Her kan man som ejer virkelig gøre en forskel, ved at undersøge mundhulen jævnligt, og enten børste tænder dagligt ( med hundetandpasta ), eller få hundens tænder renset jævnligt.

Tandsten og parodontose er et udbredt problem for ældre hunde, det gør ikke alene ondt på hunden, men kan også give følgesygdomme der bla. kan være forårsaget af, at bakterierne fra mundhulen spreder sig til hjerteklapper, lunger og nyrer.

Fordøjelse
Nedsat næringsoptagelse fra tarmen gør det nødvendigt med mere letfordøjeligt foder.
Nedsat tyktarmsfunktion giver nedsat motorik i tyktarmen og kan medføre tendens til forstoppelse, dette kan ofte modvirkes med et let forhøjet fiberindhold i fodret.
Nedsat produktion af mavesyre i mavesækken kan medføre at den gamle hund ikke længere kan tåle at få kødben og andre tungt fordøjelige "godbidder".
Ældre hunde kan få problemer med "luft i maven" dvs de fiser meget, dette er tegn på at de spiser foder/godbidder de ikke fordøjer så godt mere.

Lever
Nedsat leverfunktion kan medføre at hunden begynder at drikke mere end normalt. Leversygdomme kan være svære at erkende i startfasen, oftest er de eneste symptomer at hunden drikker mere, og at den virker øm i ryggen. Netop rygsmerter vil man som ejer ofte tro skyldes "gigt", men rygsmerter hos den gamle hund kan være et symptom på en organsygdom ( lever,nyre,livmoder osv ).
Det kan derfor være fatalt selv at prøve at behandle rygsmerter hos hunden med f. eks. Panodil, da dette medicin jo netop virker skadeligt på leveren og man kan derfor uforvarende komme til at forværre sygdommen.

Hud
Nedsat elasticitet i huden, tør tynd pels, nedsat produktion af hudfedt, øget produktion af hudtalg. Dette gør huden mere sensitiv og vil ofte medføre rødme og kløe, neglene bliver skøre. Kan modvirkes ved ekstra tilskud af essentielle fedtsyrer.

Nyre
Nedsat nyrefunktion, nedsat blodgennemstrømning gennem nyrerne, nedsat filtrering af blodet i nyrerne, nedsat antal fungerende nyreceller - dette medfører yderligere skade på flere nyreceller og vil medføre at hunden drikker og tisser mere, måske bliver den inkontinent ( kan ikke holde sig, tisser i kurven ). Hvis hunden begynder at drikke og/eller tisse mere, er det VIGTIGT at finde årsagen og få behandlet den inden der sker uoprettelig skade.

Prostata
Sygdomme i blærehalskirtlen ( prostata ) hos ældre hanhunde kan vise sig ved problemer med at komme af med afføringen, at de tager lang tid om at tisse, at de har smerte i bugen eller i bagkroppen, at der er blod i urinen, eller at de drypper blod efter de har tisset.

Kønsorganer
Svulster i testiklerne eller i mælkekirtlerne, det er en god ide ugentligt at undersøge om der er forandringer i testiklerne eller mælkekirtlerne hos den gamle hund. Opdager man som ejer disse svulster tidligt, kan de oftest fjernes inden de spreder sig.
Forlænget løbetid eller udflåd uden for løbetid er tegn på forandringer i livmoderen, det er altid en god ide at notere sig hvornår og hvor længe den ældre tæve er i løbetid, så er det enklere for både ejer og dyrlæge at konstatere når der opstår uregelmæssigheder.

Muskler/knogler
Den ældre hund mister muskelmasse og knoglerne bliver lidt tyndere.
Det er vigtigt at holde den gamle hund i en god kondition og dermed undgå for stort tab af muskelmasse, knoglerne bliver mere skøre hvis hunden er inaktiv, og det er svært at få en gammel hunds kondition op igen, hvis den ikke bliver holdt ved lige.
Gamle hunde udvikler ofte varierende grader af slidgigt og bruskskiverne mellem ryghvivlerne bliver stive og uelastiske. Dette kan i mange tilfælde forebygges ved at give kosttilskud indeholdende Glucosamin (Artroflex).

Bliver den gamle hund "stiv", har den svært ved at rejse sig, halter den når den går: så har den ondt, og man bør som ejer få hunden undersøgt og behandlet. Det er ikke en naturlov at gamle hunde har "gigt", ikke vil med ud og gå tur, virker triste osv.. Alt for mange gamle hunde går rundt med smerter i bevægeapperatet som kunne behandles med god effekt.