Er dét virkelig Luffe?

Efter at Margit Baulund begyndte at give sin 10 år gamle golden retriever ginseng-tabletter specielt lavet til hunde, har hun ofte måttet svare på dette spørgsmål. Luffe er en frisk "ældre herre", som hopper glad op ad folk, der kommer på besøg, han leger vildt med bold i haven og får sig en god løbetur ved siden af cyklen. "Hvad har du dog gjort ved ham?" spørger folk så igen, og selvom Margit Baulund på Sonnesvej i Svendborg, efterhånden har fortalt historien mange gange, fortæller hun den gerne én gang til.

"Det var faktisk vores genbo, Troels, som er dyrlæge ude på Svendborg Dyrehospital, der gjorde mig opmærksom på, at der nu findes ginseng specielt lavet til hunde. Luffe bliver indimellem passet ovre hos Troels og Marianne, og sidste sommer snakkede vi om, at Luffe var blevet gammel, og nok ikke ville blive mere end de 9 år, han var på det tidspunkt."
Dengang var Luffe en "helt almindelig" ældre hund med de skavanker, det nu engang medfører. Margit Baulund fortæller, at Luffe i sine unge dage var en stærk, aktiv og legesyg hund, men nu var han efterhånden blevet en stille og uinteresseret hund, der sov det meste af dagen væk. Efter en påkørsel da han var 8 år haltede han desuden lidt på det ene forben.
"Vores gode cykelture på 3-4 km, kunne han ikke klare mere, andre hunde interesserede ham ikke, tværtimod kunne han finde på at snerre af dem. Det var som om lysten og energien havde forladt ham. Han havde svært ved at rejse sig, når han lå på vores parketgulv i stuen, han bevægede sig generelt mindre, og vi kunne se, at han også var begyndt at tage på. Sådan er det jo for mange ældre hunde, og umiddelbart synes man, at "det er da bare naturligt for en gammel hund". Men sådan behøver det absolut ikke at være", siger Margit Baulund med overbevisning i stemmen. "Har man en ældre hund som man holder af, og som har de dér typiske alderdomssymptomer, er det da helt tosset ikke at prøve med ginseng. Prøv at se på Luffe, hvad han har haft ud af det!" Én gang dagligt får han sin ginseng tyggetablet, som han elsker at få som en godbid.

Og man må give Margit Baulund ret i, at den trætte gamle Luffe, hun beskriver, er svær at få øje på, som han springer rundt på bagbenene efter en hoppende tennisbold på græsplænen. Den tid er slut, hvor han sløvt lå på sin yndlings-plads på fortovet og blot gloede på, at postmanden kom med posten og gik igen. "Det lyder som en af de dér fjollede solstrålehistorier, man læser i bladene, men vi har simpelthen fået en meget mere aktiv og legesyg hund ud af Luffe. Han er livet gevaldigt op, og ikke mindst har børnene, Mads og Rikke, igen meget glæde af at lege med Luffe, ligesom før i tiden."

Troels Løwig Larsen, der til daglig arbejder som dyrlæge på Svendborg Dyrehospital, fortæller. "Som dyrlæge er jeg vant til at bruge traditionel medicin til dyrene, og jeg er generelt særdeles skeptisk over for alle disse naturlægemidler, som jo ofte lover at kunne kurere alt mellem himmel og jord hos både dyr og mennesker. Ginseng er dog både det mest videnskabeligt efterprøvede og det mest solgte naturmedicin på verdensplan. Egentlig var Luffe lidt en "forsøgshund" med hensyn til at se om ginseng-tabletterne var "skidt eller kanel". Men efter den fantastiske effekt på Luffe, som jeg jo kender godt, må jeg indrømme, at min tvivl er blevet gjort grundigt til skamme. De hunde, der typisk kan have glæde af ginseng er de ældre hunde over 6-7 år; både familiehunde, som ikke gider lege mere, men i særdeleshed ældre jagthunde, førerhunde, agilityhunde og andre, der helst skal yde deres bedste. Som oftest ses virkningen inden for 2-3 uger, og hvis man ikke mærker en tydelig forandring i sin hunds adfærd inden 1 måned, så er den en af de få hunde, som ginseng simpelthen ikke virker på.

Folk som tror, at det "nu nok bare er noget, Luffes familie går og bilder sig ind" får klar besked. "Jeg arbejder meget hjemme, og derfor følger Luffe og jeg hinanden meget tæt" forklarer Margit Baulund. "Han har totalt ændret "holdning", og står og tripper utålmodigt, når vi skal ud og gå tur, og når vi så kommer hjem igen, er han ikke engang træt.
En dag hvor jeg havde besluttet at prøve at cykle hen til købmanden med Luffe og gjorde hundesnor og cykel klar, var han pludselig væk. Da jeg fandt ham, var han løbet i forvejen op i den anden ende af Sonnesvej, hvor han stod og ventede utålmodigt på mig. Dér måtte jeg faktisk også spørge mig selv: "Er dét virkelig Luffe??!"