Flåter - små men farlige

Der findes flere forskellige arter af flåter men den der har størst betydning for hunde og katte er skovflåten (Ixodes Ricinus). I denne forbindelse skal gøres opmærksom på, at skovflåter ofte kaldes for tæger.

Flåtens livscyklus
Skovflåten gennemgår 4 forskellige udviklingsstadier, og kan være 4-5 år om udviklingen fra æg til voksen. Det første stadie er ægget, det andet er larvestadiet. Larven er ikke større end et knappenålshovede, lysebrun og med 3 par ben. Det tredje stadie er nymfestadiet. Nymfen er ca. 2 mm lang og mørkere end larven, nymfen har 4 par ben. Fjerde og sidste stadie er det voksne stadie. Den voksne flåt er 3-4 mm lang og har 4 par ben. Hannen er sort og ikke-sugende. Hunnen er sort med en rød bagkrop.

Skovflåten kræver blod for at gennemgå larvestadiet og nymfestadiet. Ydermere kræver hunnen blod for at æggene kan udvikles. Hunflåten bliver væsentlig større end hannen når hun har suget blod. Hun kan i løbet af et par uger forøge sin vægt fra 3 mg til 300 mg, og kan dermed opnå en størrelse på ca. 1 cm. Hvert stadie i flåtens udvikling suger kun blod en gang. Således vil blodfyldte flåter indslæbt i hjemmet ikke udgøre nogen fare.

Hvor og hvornår findes flåterne
Skovflåterne kan træffes fra tidlig forår til sent efterår. Flåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et stykke over jorden f.eks. i knæhøjt græs. Her sidder flåten og venter på, at et dyr eller menneske kommer forbi. Flåten reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Når byttet er tæt nok på, griber flåten fast og kravler over på byttet. Her borer den munddelene gennem huden og ind i en blodåre hvor den vil sidde og suge blod i 2-14 dage før den falder af.
Flåter formerer sig hurtigst i varme og fugt og lever i fugtige omgivelser som f.eks. skove, våde enge og moser. Der er næsten med garanti ikke flåter på veje, fortove og grusstier - også selvom de ligger inde i skoven, da flåterne ikke falder ned fra træerne! Til gengæld trives flåter også fint i haver, hvis der er skygge, fugtig jord og "bloddonorer" til stede. Mængden af skovflåter stiger med mængden af større værtsdyr som f.eks. rådyr, så kommer der rådyr i haven vil der være stor risiko for flåtangreb.
I Danmark er mængden af skovflåter også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder at der er færre skovflåter på sandede jorder som om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør.

Hvor sidder flåten på dyret og hvordan fjernes den
Flåten kan sidde overalt på dyret men sidder fortrinsvis i hoved og halsregion.
Opdager man en flåt på sit dyr skal man fjerne den hurtigst muligt da flåten gennem sit spyt kan overføre sygdomme som f.eks. Borrelia (se senere). Flåten skal sidde 12-48 timer inden den begynder at overføre eventuelle bakterier. Undersøgelser har vist at 7-22 % af danske flåter er inficerede med Borrelia.
Glem alt om gamle husråd som at smøre flåten ind i margarine, olie eller andet for at kvæle den, men anskaf en tægetang, en form for pincet, som bl.a. kan købes på apoteket eller hos dyrlægen.
Man tager fat omkring flåtens hoved med tangen, så tæt på dyrets hud som muligt, herefter drejer man tægetangen et par omgange indtil flåten slipper.
Hvis munddelene bliver siddende fjernes de i næste omgang. Er det ikke muligt at fjerne munddelene er der risiko for kløe og infektion i huden. Det er dog vigtigst at få fjernet selve flåten så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i dyret. Kommer der hævelse, varme, rødme, smerte eller ømhed i området kan der være tale om infektion og det er derfor en god ide at få dyret undersøgt og evt. behandlet hos dyrlægen. Det er ikke ualmindeligt med en lille hård bule i huden efter flåten er fjernet. Den forsvinder oftest i løbet af få uger.

Sygdomme som kan overføres med flåter
Som før nævnt kan flåterne overføre forskellige sygdomme. Hos hunde er der oftest tale om Borreliose ( Lymes Disease) og Ehrlichiose.

Borreliose
De vigtigste kliniske tegn på Borrelia er feber, sløvhed, appetitløshed, halthed, hævede og smertende led, lammelser, hævede lymfekirtler, usikker gang, skæv hovedholdning, lammelser i hovedet, kramper, muskelsmerter, stivhed i nakkeregionen, og evt. nyre-problemer og hjerteproblemer. I modsætning til hos mennesker ses kun sjældent en rød-farvning af huden omkring tægebiddet.
Det skal understreges at det oftest kun er enkelte af disse symptomer som er tilstede.
Symptomerne kan vise sig fra få uger til flere måneder efter smitten. Det er uafklaret hvorfor nogle hunde udvikler sygdommen og andre ikke gør. Undersøgelser har vist at yngre hunde samt hanhunde synes at have størst risiko for infektion, måske pga. et højere aktivitets-niveau.
Diagnosen kan være vanskelig at stille da man godt kan finde antistoffer mod Borrelia i hundens blod uden at hunden er eller bliver syg (ca 16% af danske hunde har antistoffer mod Borrelia men kun et fåtal af disse hunden bliver syge). Dette gør at man ikke kan stille en sikker diagnose udfra en blodprøve men at man må udelukke andre lidelser med lignende symptomer.

Katte bliver tilsyneladende ikke syge selvom de smittes med Borrelia.

En anden sygdom som kan overføres til hunden gennem flåtens bid er Ehrlichiose (flåtfeber).
Symptomerne er nedstemthed, vægttab, træthed, feber, blege slimhinder, nedsat eller ophørt appetit, hævede lymfekirtler, halthed, ledsmerter, usikre på benene, øget tørst, brækninger, luftvejssymptomer, øget blødningstilbøjelighed herunder næseblod. Som nævnt under Borrelia er der måske kun enkelte af de nævnte symptomer tilstede.
Hunde kan godt have antistoffer mod Ehrlichia uden at blive syge så ligesom med Borreliose er man nødt til at udelukke andre sygdomme med lignende symptomer før diagnosen kan stilles.

Hvordan forebygges flåtangreb
Der findes flere midler på markedet som forebygger flåtangreb. Ingen af disse virker dog 100%, dvs. at man godt kan finde enkelte flåter på dyret på trods af behandlingen.
Til hund kan man bruge Frontline og Exspot. Frontline fås som Pour On som gives på huden i nakken og som spray. Exspot gives som Pour On i nakken og eventuelt også over lænden afhængig af hundens størrelse.
Hos kat kan man kun bruge Frontline. Her skal understreges, at det er MEGET VIGTIG ikke at bruge Ex-spot til katte da det kan være dødelig for katte.