Henvisning
  

Flåter og sygdom

Der har de seneste år været meget fokus på flåter ( eller tæger som mange kalder dem ), og de sygdomme de kan overføre til både dyr og mennesker.

Skovflåten ( Ixodes Ricinus ) er en mide og IKKE en tæge. Flåten er nær beslægtet med edderkoppen og har 8 ben og ikke noget hoved, munddelene sidder fasthæftet direkte på kroppen.
Flåten lever af blod som den suger fra pattedyr og fugle. Den suger faktisk kun blod tre gange i sit liv, der strækker sig over tre år.
Flåten lever i skovbunden, de steder hvor vegetationen er op til knæhøjde.

For hvert blodmåltid flåten indtager, skifter den livsstadie og har således tre stadier:

Larve: Ligner den voksne flåt, men har kun 6 ben.
  Larven suge blod fra mindre dyr, især mus.
   
Nymfe: Er brun og sort med otte ben.
  Nymferne suge blod fra lidt større dyr, fasaner, harer, ræve og evt. hunde.
  Nymferne befinder sig i skovbunden, der hvor bunddækket er omkring knæhøjde, og da det også er der vi mennesker ofte færdes i skoven, bliver vi også vært for flåten, selvom det ikke er en naturlig vært.
   
Voksen han: Er sort og kun halv størrelse af hunnen.
  Den voksne han suger IKKE blod, men har kun en mission, at parre sig med hunnen.
  Hannen lever af det blodmåltid, den indtog som nymfe.
   
Voksen hun: Er rødlig med otte ben.

Af de voksne flåter er det som sagt kun hunnen der suger blod. Værten er primært råvildt . Blodet hunnen suger fra råvildtet bruges til at danne og lægge ca. 2000 æg. Æggene lægges i skovbunden under nedfaldne blade.

At hunnen vælger råvildtet som vært, er også forklaringen på at antallet af flåter er steget de seneste år, da råvildtbestanden er steget meget kraftigt de seneste 10 - 15 år. I sommer-perioden findes der normalt ca. 200 voksne flåter på et stykke råvildt, og derfor vil bare en lille stigning i bestanden af råvildt medføre en stor stigning i antallet af flåter. Da råvildtbestanden er stadigt stigende, må vi være forberedt på at have problemer med flåterne og de sygdomme de kan være bærere af.

Skovflåten findes primært i skoven, men den kan også findes i krat og buske nær enge og markområder. Da flåten har råvildtet som slutvært, vil antallet af flåter afhænge af hvor man befinder sig i landet. Da der er en større bestand af råvildt på Bornholm, end i resten af landet, er der størst risiko for at blive bidt af flåter hvis man befinder sig her. Udbredelsen af råvildt, og dermed også af flåter, falder fra øst mod vest, dvs. der er flere flåter på Sjælland, Fyn og i Østjylland og færre flåter i Vest- og Nordjylland.

Flåterne er aktive det meste af året, men i det meste af Europa topper bestanden to gange i løbet af sommeren, en top i forår/tidlig sommer og en top i sensommeren. Flåterne bliver især aktive om foråret når temperaturen når ca. 7 grader.

At flåten suger blod på mennesker og dyr er i sig selv ikke farligt, men bliver farligt hvis flåten bærer på sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, som så kan overføres til værten.

Danske flåter kan være inficerede med tre forskellige bakterier og et enkelt virus, de er oftest "kun" inficerede med en af sygdommene og det er kun 5-10% af flåterne der er inficerede med disse mikroorganismer. Flåten selv bliver ikke syg, men er bærer af bakterien eller virus og kan dermed smitte værtsdyret/mennesket med sygdommen.

I Danmark er påvist tre forskellige bakterier overført fra flåter til hunde, katte og mennesker:

  - Borrelia
- Anaplasma
- Bartonella

Især på Bornholm har der været konstateret smitte til mennesker med TBE-virus, der er en virus der kan medføre hjernebetændelse. Sygdommen er endnu ikke konstateret hos hunde eller katte i Danmark. Desværre har undersøgelser vist at virus har bredt sig og kan forekomme over hele landet.

Da alle disse fire mikroorganismer medfører sygdom, der kan være endog meget ube-hagelige, og i værste fald dødelige, er der al mulig grund til at beskytte vores hunde, men så sandelig også os selv mod flåter.

Hunden kan beskyttes med forskellige "POUR ON " midler, der dryppes eller sprayes på hunden.

Vi kan beskytte os selv ved at blive på skovstierne når vi færdes i skoven, bære gummi-støvler og det er en god ide at undersøge sig selv og evt. resten af familien grundigt efter skovturen, et varmt bad kan oftest fjerne flåten, da den oftest først sætter sig fast efter et par timer.

Skal man sydpå med hunden er det vigtigt at den er beskyttet mod flåter, da der i Syd- og Mellemeuropa findes endnu flere ubehagelige flåtbårne sygdomme.