Henvisning
 
Forside
Her bor vi
Information
Præsentation
Klinikken
Aktuelt
Artikler
Galleri

Førstehjælp til hunde

Hedeslag
-ex. ved indespærring i en varm bil.
Ses især hos brachycephale (kortsnudede) racer, overvægtige dyr, dyr med hjertelidelser.


Symptomer:


Savlen, manglende koordinationsevne, gispen, varm isse, øget temperatur, bevidstløshed..
Behandling:







Bring dyret til et skyggefuldt og luftigt sted.
Giv det vand at drikke, evt med en sprøjte.
Hæld koldt vand, ca 15 grader, dvs ikke direkte fra hanen, over hoved og krop i minimum 30 minutter. Vandslangen kan dog bruges, hvis ikke man har andet.
Hvis ingen synlig bedring i løbet af kort tid eller hvis hunden er bevidstløs, søg dyrlæge.
-Under transporten til dyrlæge kan dyret nedkøles med isposer.

Underafkøling
-ex. ved længere tids ophold ude, uden bevægelse.

Symptomer:


Dyret er mere stille, det kan føles koldt, kan evt. være bevidstløst.

Behandling:



Pak dyret ind, gerne i opvarmede tæpper.
Brug evt. varmedunke ell. lignende, har man en varmelampe, er det perfekt.
Hvis ingen synlig bedring ell. hvis dyret er bevidstløs, søg dyrlæge.

Insektstik
Observér dyret i ½-1 time efter der er blevet stukket. Er der en kraftig allergisk reaktion, vil den oftest vise sig hurtigt.

Symptomer:






Hævelser, nældefeber, kløe, uro, blege evt blålige slimhinder, besvimelse, går usikkert på benene, trækker vejret overfladisk, store pupiller.
Vær opmærksom på stik i hovedet, da evt. hævelser her, kan hæmme vejrtrækningen.

 

Behandling:

Ved kraftige reaktioner eller hævelse i hovedet, søg dyrlæge.

Bid af skovflåt (tæge)
Skovflåten fjernes hurtigst, sikrest og nemmest med en tægetang. Tangen sættes ned over skovflåten, som drejes 4-5 omgange rundt i samme retning, uden at hive i flåten. Herefter er flåten løs og kan fjernes uden problemer.

Behandling:









Stedet renses evt. nogle gange med en klorhexidinopløsning ell. med sæbevand.
Der vil næsten altid komme en lille hård hævelse på stedet, som er uden betydning.
Hold øje med om der opstår rødme, ømhed og hævelse omkring såret, i såfald bør der søges dyrlæge.
Hunde kan i sjældne tilfælde smittes med Borrelia, som så vil medføre ledsmerter, feber eller andre symptomer.

Bidsår
Såret undersøges og renses med klorhexidinopløsning eller brintoverilte. Man kan evt. klippe hårene af omkring stedet.

Undersøgelse:
























Hvis såret gaber, skal det meget sikkert syes ' Dyrlæge.
Er der en kraftig blødning, så pres gaze, gerne sterilt, på såret, hold presset. Bløder det igennem, lægges et nyt lag gaze udenpå. Presset fortsætter til blødningen er ophørt. Der lægges evt en forbinding på. Kan man ikke stoppe blødningen selv indenfor 10 minutter, bør man søge dyrlæge. Hold presset på såret frem til dyrlægeundersøgelsen.
Er det en lille blødning, stoppes det på samme måde som før, dog uden forbinding.

Vurdér altid blødning, venøs >< pulsåreblødning.
Større sår bør altid undersøges af en dyrlæge, for at vurdere, hvorvidt såret skal syes eller anden behandling er nødvendig.

Hvis det ikke er et større sår, renses det de næste dage, 1-2 gange dagligt. Hold øje med begyndende betændelse (rødme, smerte, hævelse, pus).
Hvis dyret begynder at opføre sig anderledes, skal det også tilses af en dyrlæge. Man bør holde øje med dyrets appetit, urin, afføring, om dyret halter, trækker vejret normalt og om dyret er frisk, eller det f.eks. sover mere end normalt.
OBS: Selvom såret ser pænt ud på overfladen, kan der være betændelse dybere nede i vævet.

Poter (Rifter/sår)
Undersøges for evt. fremmedlegemer, disse fjernes hvis muligt, stedet renses og størrelsen af såret vurderes. Blødning vurderes. Hvis det bløder lidt, pres til det stopper og anlæg derefter evt. en forbinding.
Ved kraftige blødninger, forsøg at standse dem og søg dyrlæge, hvis det bliver ved.Større rifter, sår med fremmedlegemer, kraftigt blødende sår bør tilses af en dyrlæge.

Brækket negl
Forsøg kun at tage neglen af, hvis den sidder MEGET!!! løs, det er utroligt smertefuldt.
Stands en evt. blødning og kontakt dyrlægen for at få fjernet neglen.
Hvis neglen er faldet af, bades poten i sæbevand 2 gange dagligt i nogle dage. Man bør være opmærksom på tegn på betændelse (hævelse af tåen, dyret halter eller ømmer sig ved berøring, ændrer opførsel, pus eller rødme omkring negleroden).

Forbrændinger
Mindre og overfladiske forbrændinger behandles ved at skylle med koldt vand i lang tid ( ½ time eller mere). Ved større eller dybere forbrændinger bør dyret straks til dyrlæge. Stedet bør om muligt afkøles på vejen til dyrlæge.

Kemiske forbrændinger
Kontakt dyrlægen.

Slag på ben
RO.. Nedkøling med ispose.
Deciderede forvridninger og forstuvninger, ses ikke så ofte hos hunde, men behandlingen er som ovenfor. Halthed hos hund og kat skyldes ofte andre ting, og derfor bør man søge dyrlæge ved væsentlig halthed og ved halthed, der ikke bedres i løbet af to dage.

Brækkede ben
Søg dyrlæge!!
Giv ikke noget smertestillende, da dyrlægen oftest vil smertebehandle med et bedre egnet præparat kort efter undersøgelsens start.

Haler
Sår på hale klippes og renses. Vær MEGET opmærksom på infektion, da den kan brede sig til knoglen.

"Swimmer tail" (hos hund)
Halen hænger nede mellem benene, kan næsten ikke logre og ikke holdes højt.
Ses efter svømmeture og kraftig leg. Oftest hos retrivere.
Der skal ske en mærkbar bedring i løbet af en dag, hvis ikke, kontakt dyrlægen.

HVAD må vi selv behandle med:

Smertestillende
Man bør ikke selv behandle med smertestillende medicin, uden først at have kontaktet en dyrlæge, for aftale om dosering.
Vær især opmærksom på at katte er meget følsomme overfor smeretstillende medicin. En ½ Pamol/Panodil tablet er dødelig dosis for en kat!!!

Husk, du/I er altid velkomne til at ringe til os for et godt råd, hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

 

Tilbage til artikeloversigt