Livmoderbetændelse

Livmoderbetændelse er en alvorlig behandlingskrævende sygdom hos hund.

Årsagen til livmoderbetændelse hos hunden er en kombination af en hormonforstyrrelse og en bakterieinfektion med colibakterier eller stafylokokker.
Hunkønshormonet progesteron er
et hormon der normalt påvirker livmoderen hos drægtige hundyr, men hos tæven er det normalt, at der også hos den ikke drægtige hund ses et voldsom stigning i blodets indhold af progesteron.
Dette er årsagen til at mange tæver bliver "falsk drægtige" efter løbetid, men det høje hormonindhold medfører også, at der i den ikke drægtige livmoder ses en øget risiko for en bakterieinfektion.

Bakterierne findes som normalt fund i tævens skede, men under påvirkning af progesteron ned-sættes livmoderens og livmoder-halsen modstandskraft over for bakterier. Bakterierne vandrer gennem livmoder halsen til livmoderen og vil der udvikle sig til en infektion med dannelse af større eller mindre mængder pus.

Symptomerne på livmoderbetændelse kan variere en del. Er der tale om en "åben" livmoderbetændelse, dvs. livmoderhalsen har åbnet sig, vil der være passage for pusansamlingen i livmoderen, og der vil være flåd fra skeden.
Udflådet kan være gult, rødt eller rødbrunt og er ofte mere eller mindre ildelugtende. Andre hunde - især - hanhunde er meget interesserede i tæven i denne periode. Det er normalt også meget karakteristisk, at tæven slikker sig meget omkring skedeåbningen.
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kommer der flere symptomer: hunden får en øget tørst, den drikker og tisser mere. Appetitten er som regel normal i starten, men aftager så, og der kan ses kvalme og opkastninger. Det skal bemærkes, at ved en åben livmoderbetændelse er temperaturen normal, eller kun lidt forhøjet.

Hvis livmoderhalsen har lukket sig efter løbetiden vil der ikke være flåd fra skeden, men ellers er symptomerne som beskrevet. En "lukket" livmoderbetændelse kan udvikle sig meget dramatisk, i værste fald kan livmoderen sprænge og situationen kan udvikle sig kritisk og livstruende, svarende til mennesker med f.eks. en sprængt blindtarm.
Ved en lukket livmoderbetændelse vil tæven ofte hurtigt blive meget sløj, pus fra livmoderen kan via æggelederen blive presset ud i bughulen med deraf følgende bughindebetændelse og blodforgiftning.

Diagnosen er som regel let at stille ved en åben livmoderbetændelse, mens det kan være nødvendigt med røntgen og evt. blodprøver for at konstatere en lukket livmoderbetændelse.

Den sikreste og bedste behandling er en operation, hvor livmoder og æggestokke fjernes. Da der ofte er tale om tæver
med begyndende blodforgiftning og stærk påvirkning af kredsløb osv., vil det ofte være nødvendigt at behandle patienten med intravenøs væske ( drop ) og antibiotika.
Selv om livmoderhalsen er åben, kan det ikke lade sig gøre at lave en udskrabning, som det kendes fra mennesker, livmoderens anatomiske forhold hos tæven gør at dette er umuligt.