PennHip - ny teknik til undersøgelse for hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi ( HD ) er en, desværre meget almindelig, arvelig sygdom i hoften hos hund.
HD skyldes en medfødt løshed i hofteleddene, og man har som bekendt i mange år forsøgt at eliminere HD, ved at røntgenfotografere hofterne på avlshundene for at vurdere, om de kunne anvendes til avl. Desværre er resultaterne ikke opløftende, HD frekvensen er ikke faldet meget, og det har vist sig, at hunde med tilsyneladende normale hofter kan give HD i alvorlig grad videre til afkommet.
På University of Pennsylvania har man udviklet en ny metode til at vurdere, måle, og tolke hofteleds løshed.
Den nye metode er udviklet, fordi man mener, at man med de "gammeldags" HD optagelser anbringer bagbenene i en, for hunden, unaturlig stilling, og at man faktisk roterer hofteleddene ind i hofteskålen, og dermed camouflerer en evt. løshed. De HD optagelser Dansk Kennelklub forlanger i dag er udmærkede til at vurdere slidgigtforandringer og knoglernes vinkling, men viser som sagt ikke hvor løse hofterne er.

Ved PennHip foretages 3 forskellige røntgenoptagelser:

Hunden skal bedøves, for at opnå total afslappelse i hofteleddet, da det ellers ikke er muligt at måle den reelle løshed i hofteleddet.

Først foretages en standardoptagelse, dvs. hunden placeres på ryggen, bagbenene strækkes bagud og holdes parallelle. På denne optagelse kan man vurdere, om der er slidgigtforandringer i hofteleddene, og om vinklen mellem lårbenet og lårbenshovedet er korrekte.

Derefter foretages en kompressionsoptagelse. Hunden placeres på ryggen, og bagbenene anbringes i samme stilling, som de har når hunden står op. Ved hjælp af 2 holdere, lægges et tryk på ydersiden af begge lår, for at skubbe lårbenshovedet så langt ind i hofteskålen som muligt.

Tilsidst foretages 3 distraktionsoptagelser. Hunden placeres atter på ryggen, og benene løftes igen op til lodret, for at efterligne den stilling benene har, når hunden står normalt. Mellem bagbenene, på hundens bækken, anbringes nu en såkaldt distraktor, der er polstret med en slags skumgummi.
Røntgenbillederne tages mens bagbenene trykkes mod hinanden, herved vil distraktoren trykke på hofteleddene, og dermed skubbe lårbenshovedet udefter.

Kompressions- og distraktionsoptagelserne bruges derefter til at lave en præcis udmåling af løsheden i hofteleddet. Ud fra disse målinger får hunden et distraktionsindexs-tal, dette tal er mål for løsheden i hofteleddet. Det perfekte hofteled, som f.eks. ses hos greyhounds, har ingen løshed, og får derfor det laveste distraktionsindex, mens hunde med løsere hofter får et større tal for distraktion.

Der findes et gennemsnit for løshed hos de enkelte hunderacer. Ud fra racens gennemsnit kan man så vurdere sin egen hund. Er distraktionsindexet lavere end racens gennemsnit, vil hunden, hvis den bruges i avl, kunne forbedre racens HD status. En hund der har et distraktionsindex over racegennemsnittet bør ikke anvendes i avl, da den vil forværre racens HD status.

En meget stor fordel ved PennHip er, at hundene kan fotograferes, allerede når de er 4 måneder gamle, dermed kan man tidligt udvælge de bedste avlshunde. Røntgenbillederne bliver sendt til bedømmelse i USA, og man får derfra både en bedømmelse af hunden, men også en besked om hvordan hunden placerer sig i forhold til gennemsnittet.

For at blive godkendt til at foretage PennHip-optagelser, skal dyrlægen først på kursus for at lære teknikken, derefter skal der indsendes optagelser af fire forskellige hunde, er disse optagelser i orden, bliver dyrlægen certificeret til at foretage PennHip-optagelser.