Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Aflivning – en svær beslutning

Desværre bliver vore kæledyr ikke så gamle som os, og de fleste dyre ejere må sige farvel til et eller flere dyr. Du har fået selskab, kærlighed, hengivenhed og loyalitet fra dit kæledyr. De opfattes oftest som en del af familien, og det vækker helt naturligt meget stærke følelser, at skulle tage beslutning om at få sit dyr aflivet. Men vi skylder vore dyr at tage afsked med dem på en værdig måde.

Det er ikke altid bedst, at dyret får lov at dø af sig selv. Ved at tage beslutningen om at få dyret aflivet, kan man spare dyret for unødige smerter og lidelser i den sidste periode med aldersvækkelse eller alvorlig sygdom.

Men det moralske dilemma vil altid være der, uanset hvor meget medfølelse og kærlighed der oftest ligger i beslutningen om aflivning. Er det nu det rigtige jeg gør?   

Ingen udenforstående kan sige, hvad der er rigtig og forkert i det enkelte tilfælde. I sidste instans er afgørelsen altid ejerens. Her er dog undtaget oplagte tilfælde af dyremishandling, hvor vi som dyrlæger på eget initiativ må og skal aflive dyret.
Dyreværnsmæssige, økonomiske og etiske aspekter spiller alle en rolle når beslutningen skal træffes.

Nogle ejere tager beslutningen alene eller sammen med familien, andre i samråd med dyrlægen. Andre har det bedst med, at det er dyrlægen alene, som træffer beslutningen, og det sker, at vi som dyrlæger må komme med en mere eller mindre kraftig opfordring til aflivning, hvis ejeren ikke kan eller vil indse at dyret lider.

 

Uanset hvor ondt det gør på ejeren skal dyrets tarv altid veje tungest. Det er vigtig at vurdere dyrets livskvalitet. Fungerer dyret så godt, at det stadig nyder livet og har sin livsglæde? Eller er dyrets sygdom eller aldersssvækkelse forbundet med smerter og lidelse? Findes der lindring i form af hjælpemidler, medicin eller lign..

Der findes mange oplagte situationer, hvor beslutningen ikke er så svær at træffe. Sygdomme som medfører at dyret ikke er i stand til at rejse sig, sygdomme som gør at dyret skal kæmpe for at trække vejret, og uhelbredelige lidelser som forvolder smerte er klassiske eksempler.

Det er straks sværere når det bare langsomt ”går ned af bakke”, sådan er det ofte når det drejer sig om ældre dyr.

 

Generel kan man sige, at dyret skal virke glad og skal være smertefri, det skal være i stand til at bevæge sig rundt i hus og/eller have hvis der er tale om en hund eller kat, og skal kunne være i stand til at bevæge sig rundt i sit bur hvis der er tale om et mindre kæledyr.  Det skal kunne og ville spise og sove ”igennem” om natten i stedet for at bevæge sig hvileløst rundt.  Dyret skal ved egen (eller ejers hjælp) kunne holde sig selv ren og må ikke være ”utæt” med afføring eller urin, da det påvirker dyrets værdighed. Desuden vil man som ejer mere eller mindre ubevidst tage lidt afstand fra dyret, hvilket det helt sikkert kan fornemme.    

Er dyret gammelt og svækket håber de fleste på, at dyret dør en naturlig død derhjemme, men det er ikke særlig almindelig.  Oftest tvinges man som ejer før eller senere til at tage den svære beslutning.

 

Selve aflivningen
Et andet ord for aflivning er ”euthanasia” hvilket betyder en let og smertefri død.  Vi vil gøre vores bedste til at det bliver så ”god” en oplevelse som muligt.

Aflivningen foregår oftest på klinikken. Det er også muligt at få dyret aflivet i hjemmet, men vi er nødt til at vide det nogle dage i forvejen, da vi så har en mulighed for at indrette vore aftaler på klinikken derefter.

 

Aflivningen foregår helt uden smerte eller ubehag for dyret. Det er dyrets ejer som står tilbage med smerten og savnet. Drejer det sig om en hund, kat eller større gnaver giver vi en overdosis sovemiddel direkte ind i et blodkar, hvilket bevirker at dyret sover ind i løbet af få sekunder. I nogle tilfælde, og især hos dyr som er meget urolige giver vi en beroligende indsprøjtning inden selve aflivningen. Mange giver efter aflivningen udtryk for, at de er lettede over hvor hurtigt og let det i virkeligheden gik. 

Drejer det sig om mindre dyr som f.eks. små gnavere, fugle og krybdyr giver vi oftest en beroligende indsprøjtning først og dernæst en overdosis sovemiddel ind i bughulen. Der vil da typisk gå nogle minutter inden dyret sover ind.

De fleste ejere vælger at være med til selve aflivningen, da de mener at de skylder dyret at være der til det sidste. Andre har det bedst med at huske dyret i levende live og foretrækker bare at komme og aflevere det på klinikken.

 

Hvad skal der ske med dyret efter aflivningen?

 

  1. Man kan tage dyret med hjem og selv begrave det..

  2. Man kan lade dyret blive på klinikken, hvorefter det transporteres til Kæledyrskrematoriet i Randbøl. Der er mulighed for fælleskremering hvor dyret kremeres sammen med andre kæledyr eller en enkeltdyrskremering hvor asken fra dyret udleveres i en urne. Læs evt. mere på www.dyrekrematorie.dk. Man er også altid velkommen til at ringe til klinikken med spørgsmål og evt. få oplyst priser. 

 

Skyldfølelse og sorg
Det er meget almindeligt, og meget forståeligt, at man efter en aflivning bærer på en større eller mindre skyldfølelse.  Skyldfølelsen kan bestå i, at man føler man har forrådt dyret ved at tage beslutningen om aflivning. Man tænker på, om det virkelig var rigtig at lade dyret aflive, om man ikke burde have ventet yderligere eller måske have prøvet en anden behandlingsmetode. Andre anklager sig selv for at have ventet for længe med at lade dyret aflive. Hvis bare…….og måske…..

Nogle spørger sig selv om det virkelig kan være rigtig, at man kan nære så dybe følelser overfor et dyr og føler sig måske skyldige over, at de føler så stor en sorg over at miste det, det var trods alt ”KUN et dyr”. Folk uden dyr kan have svært ved at sætte sig ind i hvor dybt berørt man kan blive af at miste sit dyr. Man møder måske ikke forståelse hos andre, eller man har måske bare ikke lyst til at indvi andre i hvor hårdt man synes det er.     

Er det at have et dyr virkelig det værd, at skulle igennem en stor sorg når dyret engang ikke er mere? Ja, det er.

Mange gange hører vi vores klienter sige, at de ikke vil have et dyr igen, fordi det simpelthen er for hårdt at skulle sige farvel. Men man må ikke glemme alle de gode stunder og oplevelser man har haft med det dyr mens det levede, og heldigvis kommer de fleste tilbage med ”en lille ny” når der er gået et stykke tid.  Selvfølgelig får man aldrig en magen til, men man får et dyr med en anden personlighed og nogle andre kvaliteter.

Læs mere her:

Dyrlægehuset Kolding
Galgebjergvej 44
6000 Kolding
Tlf: 75 54 17 12
Mail: info@dyrlaegehuset.com
Facebook Facebook ikon

Åbningstider:
Tidsbestilling og information:
Mandag til fredag kl. 8.00 – 17.00 (fredag til 16.00)
Åbent for fodersalg:
Mandag til fredag kl. 8.00 – 17.00