Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Hedeslag - hunde i varme bile

Vores hunde er en del af familien – og vi vil gerne have dem med os på ture. Og på hjemvejen kan vi da lige købe ind…. eller kan vi?
Hvis vi er alene, og i bil, kan det ikke lade sig gøre!
Bilen bliver meget varm indeni, selv i skygge, og derudover kan man let blive snydt af hvor hurtigt en skyggeplads bliver en solplads.

Hunde kan ikke svede som vi mennesker kan, da de ikke har svedkirtler.
De kan hyperventilere og på den måde komme af med varme, ved at udskifte varm luft med køligere luft. Men når luften er meget varm, hjælper det jo ikke!
Hundes normale temperatur er 38-39 grader. Når den stiger op til 40 kan den højst sandsynligt overleve, når temperaturen kommer op over 42 grader er chancen for at overleve meget lille.

 

Hvis du ser en hund i en varm bil

Kig på dens tilstand. Vent evt. på om ejeren måske er der om et øjeblik. Ellers ring til politiet – hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Symptomer på hedeslag:

Hunden hyperventilerer
Tungen får en mere tydelig rød farve.
Læber og tandkød bliver efterhånden blege.
Spyttet bliver meget klæbrigt og tykt.
Hunden blive svimmel og svag.
Kaster op og kan få diarré.
Der kan komme kramper.
Tilstanden går over i coma og død.

 

Førstehjælp

Fjern hunden fra varmen
Sænk kropstemperaturen ved at gøre pelsen våd med køligt vand. Vandet må ikke være for koldt, da for hurtig afkøling også kan føre til shock eller endda for lav kropstemperatur.
Læg våde håndklæder omkring dens poter.
Luft omkring hunden med en vifte/håndklæde, da det også virker kølende.
Lad den drikke små mængder køligt vand.

 

Tag til dyrlæge

Der kan være sket indre skader, så det er vigtigt at få tilset hunden hos en dyrlæge.
Her vil temperaturen blive overvåget for at se hvornår den er normal igen, og for at holde den der.
Som udgangspunkt har hunden også brug for at få drop for at genoprette sin væskebalance. Det kan blive aktuelt med blodprøver og tilførsel af ilt.
Nogle skader ses først efter længere tids forløb, fx kan der efter flere dage opstå nyresvigt, spontane blødninger, uregelmæssig hjertefunktion eller kramper.

 

Hunde, der har fået hedeslag én gang, har høj risiko for at det sker igen. Så her skal man fremefter være særlig påpasselig med varme steder og motion når det er varmt.
Hunde, der er overvægtige, eller har korte snuder, har højere risiko for hedeslag end andre hunde. De har simpelt hen sværere ved at komme af med varmen end andre hunde.

 

På Dyrlægehuset Kolding udleveres så længe lager haves gratis termometre, man kan have med sig og se hvor mange grader det er ude – og hvad det svarer til i en bil. Og man bliver overrasket! For eksempel svarer en temperatur udenfor på 18 grader til en biltemperatur på 38 grader hvis den holder i skyggen. Og en temperatur udenfor på 22 grader svarer til en biltemperatur på 85 grader hvis den holder i solskin.

 


Tips i varmen

Hunden skal have mulighed for at gå i skygge
Efterlad den aldrig i bil, campingvogn, havestue el. lignende
Der skal være adgang til drikkevand i en skål der ikke kan vælte
Tag vand med på ture
Undlad overdreven motion i varmen