Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Leishmaniose – Vaccinér hunden inden ferien

Leishmaniose er udbredt i landene omkring Middelhavet, bl. a. Italien, Sydfrankrig, Spanien og Grækenland.

Sygdommen Leishmaniose skyldes en parasitær infektion med Leishmania, som overføres ved bid af inficerede sandfluer.

Hvis din hund smittes, kan den virke rask, selv om den er smittet.
Der kan gå helt op til 7 år efter hunden er smittet, før den evt. udvikler sygdommen.

 

Symptomer:
Symptomerne på Leishmaniose er bl.a. feber, tab af pels især omkring øjnene, vægttab samt problemer med hud og kløer.
Hundens indre organer kan også blive påvirket, og det kan føre til blodmangel, gigt, og nyresvigt.
Der kendes ingen helbredende behandling, og det kan i nogle tilfælde være dødeligt.

 

Vaccinér hunden inden ferien.
Den mest optimale beskyttelse fås ved at kombinere vaccination og insektafskrækkende midler. Vaccination hjælper immunforsvaret med at bekæmpe parasitten og insektafskrækkende midler nedsætter antallet af sandfluebid.

Vaccination foretages 3 gange med 3 ugers mellemrum.
Herfter kan vaccinationen vedligeholdes med 1 årlig vaccination. 

Pris for de tre vaccinationer: Ca. 1830,- kr.