Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Skovflåter

Tyggetablet - pipetter - vaccination

Vi tilbyder vaccination mod Borreliose! Læs mere her 

Der findes nu en velsmagende tyggetablet, der forebygger flåt- og loppeangreb på vores hunde, hør mere om Bravecto hos Veterinærsygeplejersken i vore reception!

Når vinteren er lagt bag os, og temperaturen stiger til ca. 7 grader bliver flåterne aktive og er på udkig efter ofre de kan suge blod fra.

Skovflåter (af nogle kaldet tæger) findes ikke kun i skoven, som navnet kunne antyde. De findes i høj grad i haver og parker, da de dyr, der er med til at sprede dem også lever der, fx pindsvin, mus, egern etc.  Flåterne sidder på græs og buske, op til ca. 1,5 meter. Når katten, hunden eller man selv går i det grønne, får man let flåter på sig. De kravler gerne rundt i nogen tid før de finder det rette sted at sætte sig fast og suge blod. Når først de sidder der, sidder de relativt godt fast fordi de nærmest kitter sig fast med munddelene begravet i huden. Derfor oplever man også nogle gange at der sidder en indtørret flåt, der er død, men ikke faldet af. (Hvis dyret er behandlet med middel mod flåter, se nederst).

Når en flåt har sat sig fast, kan den overføre sygdomme, hvis den er bærer af en eller flere af disse. Med f.eks. anaplasmose sker det næsten omgående, mens borreliose først overføres, når flåten har siddet ca. 1 døgn. Derfor er det vigtigt at fjerne flåterne så snart man ser dem – både på dyrene og os selv.  Der findes forskellige små redskaber til at fjerne flåter med. Det er ikke nogen god ide at putte margarine og andet på dem, og vente til de dør, eller nulre dem, for de vil under den proces hurtigere overføre smitte.

At flåten suger blod på mennesker og dyr er i sig selv ikke farligt. Danske flåter kan være inficerede med tre forskellige bakterier og et enkelt virus. Flåten selv bliver ikke syg, men er bærer af bakterien eller virus og kan dermed smitte værtsdyret/mennesket med sygdommen.

I Danmark er påvist tre forskellige bakterier overført fra flåter til hunde, katte og mennesker:
Borrelia
Anaplasma (tidl.: Ehrlichia)
Bartonella

Især på Bornholm har der været konstateret smitte til mennesker med TBE-virus, der er en virus der kan medføre hjernebetændelse. Sygdommen er endnu ikke konstateret hos hunde eller katte i Danmark, men i Sverige. Desværre har undersøgelser vist at virus har bredt sig og kan forekomme over hele landet.

Da alle disse fire mikroorganismer medfører sygdom, der kan være endog meget ubehagelige, og i værste fald dødelige, er der al mulig grund til at beskytte vores hunde, men så sandelig også os selv mod flåter.

Der er undersøgelser, der viser, at kun 10 % af hunde, der udsættes for smitte med borrelia, rent faktisk udvikler sygdom, og endnu færre katte.  Det er positivt, men vi ved jo ikke hvilke hunde og katte det drejer sig om… så hellere fjerne end satse….

Borreliose
Symptomer på borreliose er ofte træthed og generel nedstemthed i starten og derefter appetitløshed, hævede lymfeknuder, feber og halthed, evt. hævede led. Der kan også være generelle muskelsmerter. Sygdom kan opstå månedsvis efter smitten. Nogle dyr rammes værre end andre, og kan få problemer med nyrer, lever, nervesystemet (fx lammelse af ansigtsnerven) eller hjertet, men det hører til de sjældnere tilfælde.

Diagnosen forsøger man at stille ved at analysere blodprøver og andet, fx urinprøve. Det er ikke helt enkelt, og kræver ofte flere blodprøver for at følge antistofværdierne. Det viser sig at rigtig mange hunde har antistoffer mod borrelia uden at være eller have været syge. I nyrerne kan der dannes nogle udfældninger, der gør at der udskilles protein, og det kan være med til at bekræfte mistanken om borreliose. (Også hos hunde uden regulært nyresvigt).
Det kan også være aktuelt at udtage fx ledvæske og påvise bakterien deri.

Behandlingen er tabletter med nogle bestemte typer antibiotika i op til 1 måned. Det vil kurere langt de fleste tilfælde, men ikke dem, der har fået varige skader. 

Forebyggelse:
Man kan forebygge ved at fjerne flåterne. En flåt fjernes lettest med en flåtfjerner / tægetang. Denne griber om hovedet nede ved huden, og flåten fjernes ved at tangen ubesværet drejes. Herved kommer hele flåten ud. Hvis man kontrollerer sin hund eller kat 1-2 gange i døgnet, er ”man godt kørende”. 
Der findes desuden forskellige typer dråber i pipetter beregnet til at dryppe på huden af dyrene, som gør at flåterne dør.  Husk at være opmærksom på, at katte ikke tåler alle slags pipetter. Det er kun flåterne, vi vil have ram på! Selvom man bruger pipetter bør man checke sine kæledyrs pels, da effekten af dråberne svinder med tiden. Pipetterne bekæmper i øvrigt også lopper.

Der, hvor der har siddet en flåt, kan der komme en hævelse i huden.  Det kan føles som en ært, og er ganske normalt. Dyrene får ikke rødme af huden som vi mennesker kan få.

 

 

Læs mere her: