Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


NY vaccine mod borreliose

Beskyt din hund mod Borrelia med Trilyme vaccine!

Vaccination:

Din hund skal vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum. Det skal være forskudt fra anden vaccination – der skal gå mindst 14 dage.
Derefter er en årlig revaccination dækkende, dog stadig forskudt fra anden vaccination. 

Flåtangreb er et hyppigt forekommende fænomen hos hunde, som jævnligt færdes i skov- og naturområder. Mødet med flåterne kan have alvorlige konsekvenser for vores firbenede venner, idet helt op mod 55 pct. af flåterne i Norden er bærere af borrelia-bakterier, som kan føre til sygdommen borreliose.

Borreliose er en af de hyppigste flåtbårne infektioner i Norden og kan blandt andet forårsage feber, ledbetændelser, haltheder, træthed og muskelsmerter hos hunde såvel som mennesker. I værste tilfælde kan hundene få kroniske problemer med hjerte, lever og nyrer.

 

Stigning i antallet af borreliose-tilfælde

Studier viser, at mellem 15-20 pct. af de danske hunde har været i kontakt med borreliav, og i Sverige anslås det, at helt op mod 51 pct. af den svenske hundepopulation har været i kontakt med smittenvi. Borrelia-bakterien spredes geografisk via rådyr, mus, pindsvin og fugle, som er flåtens naturlige værter, og smitten overføres fra flåt til hund via flåtens spyt, når den suger blod fra hunden. Antallet af borreliose-tilfælde er stigende i det meste af Nordeuropa, og kan komme til at stige endnu mere de kommende år.

 

Vaccine beskytter hunde mod ledbetændelser og haltheder

Vi tilbyder nu vaccination med Trilyme, der er den første vaccine i Norden, der beskytter hunde mod de tre hyppigst forekommende europæiske borrelia-typer (Borrelia burgdorferi sensu stricto, Borrelia afzelii og Borrelia garinii). Disse tre borrelia-typer har vist sig at have ført til borreliose hos hunde.

Det er stadig – trods vaccination – en god idé at bruge midler til beskyttelse mod flåtangreb samt kontrollere hunden for flåter løbende. Flåter kan nemlig være bærere af andre flåtbårne sygdomme, og vaccinen beskytter kun mod borrelia.

Læs mere her: