Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Vaccination af hund “Bogstavleg”

 

Se nederst på denne side vedr. PARVO
______________________________________________

Når din hund følger vores anbefalinger for sundhedseftersyn og vaccination, vaccineres hunden hvert 3. år med kernevaccinerne (hundesyge, parvovirus og leverbetændelse). Derud over anbefaler vi et årligt sundhedseftersyn, hvor vi også gennemgår behovet for tillægsvacciner, som f.eks. kennelhoste, leptospirose, rabies m.fl.. Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl omkring dit kæledyrs vaccinationer.

 

Bogstavleg – forkortelser for vaccinens indhold.

DHPPiL4

DHPPi

DHP

Pi

PiL4

L4

BbPi

 Vaccinelabels .edited

De fleste hunde har bogstaverne stående i deres sundhedsbog eller vaccinationsattester.

Stort set alle vacciner der sælges i Danmark har bogstavbetegnelserne, og så med forskellige firmanavne som ”fornavn”.

 

Men hvad betyder de, og hvad indebærer det for vaccinationshyppigheden?

 

D = DISTEMBER = HUNDESYGE

H = HEPATITIS = LEVERBETÆNDELSE

P = PARVOVIRUS = PARVODIARRE

Pi = PARAINFLUENZA = KENNELHOSTE (Virusdelen)

L4 = LEPTOSPIROSE

BbPi = BORDETELLA+PARAINFLUENZA = KENNELHOSTE(Virus+ bakteriedelen)

 

D+H+P er vacciner der gives hvert 3. år (dog skal hvalpe basisvaccineres tre gange som hvalpe og en gang det efterfølgende år). De kaldes tilsammen også for kernevacciner.

 

Pi+L4 er vacciner der gives hvert år (hvalpe skal basisvaccineres tre gange).

 

BbPi gives hvert år, BbPi er en NASAL vaccine, dvs. den dryppes i næsen.

Vær opmærksom på, at en del pensioner kræver at hunden har fået denne ekstra beskyttelse mod kennelhoste.

 

En hund der er vaccineret med DHPPiL4 er altså vaccineret mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste(virusdelen) og leptospirose.

 

De nye retningslinjer for vaccination af hund er:

  1. vaccination kan gives når hvalpen er ca. 8 uger.
  2. vaccination gives 3-4 uger efter.
  3. vaccination gives 3-4 uger efter.

Basis vaccinations-programmet afsluttes således ved 16-ugers alderen. (før i tiden afsluttede man oftest ved 12 ugers alderen)

Næste vaccination gives i forbindelse med unghunde-sundhedsundersøgelse i 8-10 måneders alderen.

Derefter Pi + L4 hvert år og DHP hver 3. år

 

En hund der er vaccineret med DHPPi er som ovenstående, bare uden L4.

Dvs. Pi hvert år og DHP hver 3. år.

 

Hunde der kun er vaccinerede med DHP er vaccinerede mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus. De skal basisvaccineres som ovenstående, derefter hvert 3. år. Hunden er så IKKE beskyttet mod kennelhoste og leptospirose.

 

Vælger man den ekstra beskyttelse mod kennelhoste, som den nasale vaccine giver, hedder det:

DHP + BbPi + L4

Der er ingen ”færdigvaccine” der indeholder alle komponenter, så det er tre forskellige vacciner hunden skal have og derfor også en lidt dyrere løsning.

Hunden skal efterfølgende vaccineres med BbPi + L4 hvert år, og DHP hvert 3. år.

 

Rabies:

Skal hunden med til udlandet, skal den rabiesvaccineres og have et PAS.

Læs om rejseregler på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Skal man til prøve eller udstilling i udlandet, kan der gælde andre regler. En del udstillings- og prøveledere forlanger at rabiesvaccinationen max er 1 år gammel.

Det er derfor vigtigt at tjekke lokale regler inden tilmelding.

 

Borreliose:

Borreliose er en sygdom, som overføres til hunden fra skovflåten. TriLyme vaccine mod borreliose gives som basisvaccination 2 gange med 3 ugers mellemrum og derefter 1 x årligt. Denne vaccine vil kun være relevant for hunde, som man ikke kan holde fri for at have skovflåter siddende.

 

Leishmaniose:

Vaccinen mod leishmania, der smitter ved stik af sandfluer sydpå, kan gives til hunde, der kommer med ud og rejse. Vaccinationen gives som basisvaccination 3 gange med 3 ugers mellemrum, og derefter 1 gang årligt.

 

Specifikt vedrørende PARVO / Parvovirus

Procedure for vaccination

  • Hvalpe vaccineres når de er 8, 12 og gerne 16 uger gamle, se note 1 nedenfor
  • Næste vaccination anbefales når hunden er mellem 6 og 12 måneder, se note 2 nedenfor
  • Dernæst holder vaccinens virkning immuniteten mod parvovirus i 3 år

Hvordan tjekker jeg min hunds sundhedsbog?

  • DHPPi + L4: D=hundesyge, H=leverbetændelse, P=PARVO, Pi=kennelhoste, L4=leptospirose
  • Det må maximalt være 3 år siden, der står P i sundhedsbogens etiket/eller afkrydsning
  • Vi har i flere år givet DHPPi+L4 hvert 3. år og Pi + L4 hvert år

Er din hund voksen og aldrig vaccineret?

  • En vaccination gives og holder immuniteten mod parvovirus i 3 år

Hvor hurtigt virker vaccinen?

  • Hunden er beskyttet efter 1 uge

Hvad er det?

  • Virus-sygdom
  • Symptomerne kommer 4-10 dage efter smitte
  • Ingen appetit
  • Blodig diarre
  • Opkastninger
  • Høj feber, af og til lav temperatur
  • Sløvhed
  • Hjertesvigt hos meget unge hunde/hvalpe

Behandling

  • Indlæggelse til støttebehandling
  • Der findes ingen kur mod selve parvo-virus’en
  • Overlevelse mulig ved lettere tilfælde

Hvordan smittes min hund?

  • Kontakt med syge hunde
  • Kontakt med afføring/opkast fra syge hunde
  • Hunde, der er blevet raske kan fortsat smitte i mange uger
  • Virus fra en afføring kan overleve i jorden i op til 1 år

 

Note 1: Hvalpe har som regel en del antistoffer med fra moderen. Så længe de er der, kan de hæmme at hvalpen danner sine egne antistoffer mod virus. Det er forskelligt, hvornår moderens antistoffer forsvinder, og kan være der længere tid end tidligere antaget. Derfor tilrådes en vaccination i 16-ugers alderen.

Note 2: Tidligere anbefalede man at vaccinere 1 år efter sidste hvalpe-vaccination. Dette er ændret i henhold til WSAVA’s internationale anbefalinger. Det viser sig nemlig at en del hvalpe ikke danner antistoffer nok, og derfor kan være mindre beskyttede end man tidligere mente. 

Læs mere her: