Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Kirurgi

Vi udfører dagligt operationer på Dyrlægehuset Kolding. Vi har en velfungerende operationsstue samt dyrlæger og sygeplejersker, der er uddannet i narkose og kirurgi.

Når dit dyr skal opereres foregår det almindeligvis ambulant, således at der ikke bliver tale om nogen overnatning. Der kan dog være situationer, hvor vi anbefaler indlæggelse i en til to dage.

Om morgenen når dyret afleveres her, bliver kredsløbet og vejrtrækningen kontrolleret, og en del patienter får taget en blodprøve forud for narkosen. Vi anbefaler denne blodprøve til alle hunde og katte, læs mere på linket til højre. Vi giver derefter en injektion, der både indeholder noget afslappende og smertestillinde, samt kredsløbstimulerende medicin. En anden fordel ved denne injektion er, at mængden af narkose kan reduceres.

Under operationen er vi opmærksomme på, at patienten skal holdes varm, da kropstemperaturen ellers vil falde under narkose. Der er endvidere koblet overvågning på, som hele tiden viser os puls, vejrtrækning, CO2-indhold og blodets iltmætning.
Til de helt små hunde, har vi et et specielt narkose-apparat, der tager hensyn til deres lille krop med små lunger. 
Alle operationspatienter er under observation af uddannet personale fra de bedøves til de er vågne igen.

Læs mere her: