Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Knækket tand (tandfraktur)

I forbindelse med ulykkestilfælde, slagsmål og bid i hårde materialer, sker det af og til, at en eller flere tænder knækker. I behandlingen skelnes primært mellem overfladiske brud, hvor nervehulen ikke er involveret og større brud, hvor nervehulen er blottet. Man vil også forsøge at finde ud af, hvor gammel skaden er.

Ved mindre, meget overfladiske brud, hvor nerven ikke berøres, vil man ofte kunne nøjes med en ganske overfladisk behandling eller helt undlade behandling. Eventuelle smerter som regel forsvinder i løbet af kort tid, og indtil da, kan man dække ind med smertestillende tabletter. Det er dog vigtigt, at der følges på en sådan skade. Oftest anbefales et røntgenbillede ca. 6 mdr. efter skaden er sket, for at sikre at tanden stadig er levende og har det godt – dvs. at hunden ikke risikerer at gå rundt med tandsmerter.

Ved større brud, hvor nerven er berørt, og det ofte bløder fra tanden, bør det i hvert enkelt tilfælde nøje vurderes, om tanden kan og skal bevares. Skal den ikke det, fjernes resterne af tanden. Skal tanden bevares kræver det en rodbehandling og plombering.
Uopdagede alvorlige tandskader kan føre til at hunden udvikler en tandbyld, hvilket er smertefuldt og i yderste konsekvens kan føre til knoglebetændelse, som kan være vanskelig at behandle.

Det er ikke sikkert, at det bløder fra tanden, selv om den er alvorlig skadet. Derfor er det vigtigt altid at få en knækket tandundersøgt så hurtigt som muligt.

De fleste ejere er meget opmærksomme, hvis det er en hjørnetand der bliver skadet, og hjørnetanden er da også en af de tænder, vi helst skal bevare. Men også de mindre tænder kan lave ravage, selvom det måske ikke ser så alvorligt ud, og selvom man faktisk ikke, i første omgang, har set, at der er sket skade på tanden.

 

En lille sygehistorie:

En labradortæve på 3 år, kom for et par uger siden til undersøgelse, med nogle lidt underlige symptomer:

Hun lå og ”bed ud i luften”, hun trak læben op i venstre side. Ejeren havde bemærket at hunden lugtede ud af munden, og at hun ikke søgte kontakt som hun plejede, men derimod trak sig væk fra familien. Hun ville heller ikke spise gulerødder eller tyggepinde, noget hun ellers var meget vild med. Ejeren havde også bemærket, at der var klart flåd fra næsen.

Ved forundersøgelsen, kunne føles, at lymfeknuderne ved kæben var meget forstørrede. Hunden blev indlagt til undersøgelse af tænder, hals og mundhule i narkose. En af de små fortænder i overkæben havde en ældre skade. Den var brækket. Tandrøntgenbilledet viste, at der rundt om rodspidsen havde udviklet sig en tandbyld, og at knoglevævet omkring tanden var angrebet at infektionen.

Tanden blev opereret ud, og hunden blev sendt hjem med antibiotika og smertestillende medicin. Ved kontrollen 14 dage senere, var alle symptomer væk, og tandkødet på operationsstedet så fint ud.

Sten og knogler er noget at det, der udgør den største risiko for brud på tænder.

Hvis vi nu skulle få snevinter, så vær opmærksom på, at snebolde kan indeholde isklumper, der kan skade tænderne på en sneboldfangende hund.

Det er en god idé jævnligt, at kigge din hun eller kat i munden for tegn på problemer. Ved det årlige sundhedseftersyn vil dyrlægen tillige kigger tænderne efter for tegn på problemer.

Læs mere her: