Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Parodontose

Tandkødsbetændelse og parodontose er den hyppigst forekommende mundhulelidelse hos hund og kat. Det skyldes, ligesom hos os mennesker, at der samler sig bakteriebelægninger i mundhulen, såkaldt plak. Dette forkalker og bliver til tandsten. Der udvikles ret hurtigt tandkødsbetændelse, og hos nogle hunde og katte udvikles tillige parodontose. Man ser hyppigst parodontose hos de mindre hunderacer, men det kan ses hos alle racer.

 

Når tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontose, betyder det at tandkød og knogle angribes i sådan en grad, at tanden mister sit fæste, dvs. tanden løsnes. Det er en kronisk betændelsestilstand, som dels giver hunden eller katten ubehag og smerter, dels er en belastning og risiko for det generelle helbred. Bakterierne fra mundhulen kan spredes til bl.a. lunger, hjerteklapper, nyrer og lever.

 

Tandkødsbetændelse og parodontose kan i høj grad forebygges ved tandbørstning og tandrensning, nøjagtigt som hos os mennesker. Det kræver at der børstes tænder én gang dagligt, hvis det skal hjælpe. Mange hunde kan nemt lære at få børstet tænder, men det ideelle er selvfølgelig at de lærer det som hvalp. Med en god portion forståelse og tålmodighed kan en del katte også lære at få børstet tænder. Se vejledningerne om tandbørstning.

 

Når man vil lære hunden eller katten at få børstet tænder, skal det indlæres i små trin, ligesom enhver anden øvelse. Til tandbørstningen anvendes en blød tandbørste i passende størrelse, samt hunde/kattetandpasta. Man bør ikke anvende vores egen tandpasta, idet den indeholder flour.

 

Ved det årlige sundhedseftersyn vil din hunds/kats tænder blive undersøgt for tegn på tandkødsbetændelse og parodontose. Du kan også snakke med dyrlægen om forebyggelse.

Læs mere her:

Dyrlægehuset Kolding
Galgebjergvej 44
6000 Kolding
Tlf: 75 54 17 12
Mail: info@dyrlaegehuset.com
Facebook Facebook ikon

Åbningstider:
Tidsbestilling og information:
Mandag til fredag kl. 8.00 – 17.00 (fredag til 16.00)
Åbent for fodersalg:
Mandag til fredag kl. 8.00 – 17.00