Dyreklinik, Dyrlæge
ISO 9001-certifikat - ikon


Tandbehandling

Fokus på TÆNDER med baggrund i lang efteruddannelse - velkommen til Dyrlægehusets tandklinik!

Det er jo ikke kun kæledyrs-ejere der er eksponeret for problemer som knækkede tænder eller parodentose, det kan vores kære kæledyr også meget vel lide af, og derfor kan en tandbehandling komme på tale en eller flere gange i dyrets levetid. Vi gennemfører tandbehandling på alle kæledyr, og behandlingen foregår altid under fuld narkose. Når dit familiedyr skal igennem en tandbehandling, er det vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved både narkose og behandling. Jeg har arbejdet med tandbehandling, som mit primære arbejdsområde, de sidste 11 år.

Jeg har taget en 3 årig europæisk efteruddannelse om tandbehandling hos hund og kat, og deltager løbende i relevant efteruddannelse indenfor feltet i både ind- og udland. Jeg er medlem af den europæiske forening for tanddyrlæger, samt medlem og bestyrelsesmedlem i Dansk Veterinær Dental Selskab.

Jeg afholder også kurser i tand- og mundhuleproblemer for kolleger. Vores veterinærsygeplejersker, som hjælper mig i tandafdelingen, har også deltaget i efteruddannelse om tandpleje, forebyggelse og diagnostik.

For at man kan udføre en grundig undersøgelse og behandling, kræver det at dyret er under fuld narkose. Vi har høje kvalitetskrav til hele narkoseproceduren. (læs mere under narkose, kat eller narkose, hund). 

Al undersøgelse og behandling foregår efter høje kvalitetskrav, både hvad angår den faglige udførsel og hygiejne.

Ved hjemsendelsen vil du blive grundigt instrueret af enten en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, om hvordan I skal forholde Jer de kommende dage efter undersøgelsen/behandlingen. Du vil også få information omkring forebyggende tiltag og evt. behov for opfølgning.

Hvis du har spørgsmål omkring tandproblemer og tandrensning hos dit familiedyr, er du altid velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Lizette Sloth

Læs mere her: