Forsikringsoversigt 2020

Sygdom kommer ofte uventet og ubelejligt. Undgå unødig bekymring om uforudsete dyrlægeregninger. Find de aktuelle forsikringsoversigter for hund, kat og smådyr her.

Sygeforsikring

Vi ved, at dit kæledyr er din bedste ven og en del af din familie. Derfor ønsker du den bedst mulige behandling, hvis uheldet er ude, og din ven blive syg. Prisen skal helst ikke være den afgørende faktor.

I Danmark findes der ingen offentlig sygesikring for dyr. Det er med andre ord dig, som ejer, der alene står for regningen, hvis uheldet er ude, og dit kæledyr bliver syg.

Dyrlægehuset Kolding er et privatfinansieret dyrehospital og modtager ikke tilskud eller støtte af nogen art. For at mindske udgifterne til behandling af din ven, anbefaler vi en sygeforsikring, som kan tegnes for både hund, kat og smådyr.

Sygeforsikring dækker en betydelig del af dyrlægeregningerne. Du behøver med andre ord ikke at bekymre dig, om du har råd til at betale for den bedst mulige behandling af dit syge dyr. Det er en måde at forsikre dit kæreste eje – nemlig dit kæledyr.

Hvis uheldet er ude

Det kan være en kostbar omgang, hvis din hund, kat eller kanin bliver syg eller kommer til skade. Mulighederne for behandling af vores kæledyr bliver bedre og bedre, og vi har væsentlig større adgang til laboratorieundersøgelser, røntgen, kirurgi med mere end tidligere. Det er blevet en selvfølge, at dyrene skal behandles, hvis det er muligt.

En sygeforsikring er din økonomiske sikring for, at du ikke bliver nødt til at takke nej til en given behandling, fordi der i øjeblikket ikke er råd.

Dyrlægehuset Kolding – Din lokale dyrlæge i Kolding

Aktuelle forsikringsoversigter

Der findes en række forsikringsselskaber, der tilbyder sygesikring af både hund, kat og smådyr. Disse forsikringer dækker undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst.

Sygeforsikringerne har et stort dækningsomfang, da de stort set dækker alle former for sygdom og tilskadekomst. De dækker også, hvis dyrlægebesøget ligger uden for normal åbningstid.

Pris, selvrisiko, erstatningsmaksimum og øvrige betingelser varierer fra selskab til selskab. Du kan nemt og hurtigt få et overblik over de forskellige selskabers betingelser i de aktuelle forsikringsoversigter for hund, kat og smådyr.

Hent de aktuelle forsikringsoversigter her.

Kontakt os i dag

Vi står altid klar til at tage hjertevarmt imod dig og dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret