Dit besøg hos os

Vi tager hånd om både dig og dit kæledyr. Et besøg hos os er altid kendetegnet ved trygge omgivelser, hjertevarmt personale og god tid til ægte omsorg.

Trygge omgivelser

I receptionen bliver du og dit kæledyr budt varmt velkommen af vores dygtige veterinærsygeplejersker. Vi tager os god tid til at hilse på både dig og din firbenede ven. Vi har aldrig for travlt til en uformel leg, hvis det er dét, der skal til for at gøre dyret tryg ved besøget.

Du er altid velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg og et godt råd eller to. Disse uforpligtende besøg kan være god tilvænningstræning til dyrlægebesøg for dit kæledyr

Når det kommer til indretningen af klinikken, er intet efterladt til tilfældighederne. Alt er placeret med størst muligt hensyn til dit netop dit kæledyr. Målet er at skabe så rolig og tryg en oplevelse, som overhovedet muligt.

Er du katte- eller kaninejer, kan du bruge vores separate venteværelse til netop katte og kaniner. På den måde undgår du, at din kat eller kanin bliver utryg ved eventuel tilstedeværelse af hund. Hvis det er nødvendigt at indlægge din kat eller kanin, bliver indlæggelsen også separeret fra øvrige indlæggelser. Her har de deres egne tæpper, så lugten af hund mindskes.

Læs mere om Cat Friendly Clinic

Moderne dyrehospital

Dyrlægehuset Kolding er et professionelt dyrehospital med specialudstyr til avanceret diagnostik og behandling af en lang række sygdomme hos mindre familiedyr. Her finder du in-house laboratorium, hvorfor det er muligt at få svar på de fleste laboratorieundersøgelser inden for meget kort tid.

Ved narkose tages alle nødvendige hensyn, så bedøvelsen foregår så skånsomt og stressfrit for dit kæledyr, som muligt. Du har mulighed for at være sammen med dit kæledyr helt frem til narkosen og igen, så snart det vågner. Dit dyr bliver overvåget under hele forløbet af uddannet personale samt elektronisk overvågning.

På hospitalsafdelingen finder du både moderne røntgenanlæg og ultralydsscanner, der lever op til højeste kvalitetskrav. Har dit kæledyr hjerteproblemer, finder du hos os en dyrlæge med særlig efteruddannelse inden for billeddiagnostik – heriblandt hjertescanninger.

Vores separate operationsstue, er indrettet, så den lever op til strenge krav. Dette sikrer optimal hygiejne og sikkerhed for dit kæledyr. Vores ISO-certificering er et kvalitetsstempel for netop dette.

Læs mere om ISO-certificering

Professionel tandafdeling

Tandbehandling er et særligt fagområde for Dyrlægehuset Kolding. Vi modtager derfor også henvisninger fra andre dyrlæger. Har dit kæledyr tandproblemer, finder du hos os to dyrlæger med særlig efteruddannelse inden for tandbehandling af smådyr. I vores tandafdeling foregår alle undersøgelser og behandlinger efter højeste standard – og vi rådgiver dig grundigt i at undgå fremtidige tandproblemer hos dit kæledyr.

Læs mere om tandbehandlinger

Kvalitetsprodukter

I receptionen sælger vi en række kvalitetsprodukter, du kan bruge derhjemme. Hos os har du mulighed for at købe alt fra foder og legetøj til seler og shampoo.

Kontakt os i dag

Tag dit kæledyr med på uforpligtende besøg. Det giver dig – og dit kæledyr – rig mulighed for at se os og omgivelserne an. Du er altid velkommen.

Kontakt os