Henvisende dyrlæger

Dyrlægehuset Kolding modtager henvisninger fra kolleger. Vi sikrer god og fortrolig kommunikation med den henvisende dyrlæge.

Tandbehandlinger

Hos Dyrlægehuset Kolding finder du en professionel tandafdeling med specialudstyr til tandbehandling af mindre familiedyr. I vores tandafdeling foregår alle undersøgelser og behandlinger efter højeste standard. Dyrlæge Lizette Sloth har gennemført ESAVS treårige efteruddannelse i tandbehandling. Lizette modtager gerne henvisninger – både til mere almindelige tandbehandlinger og tandextraktioner, men også til rodbehandlinger, vital kroneamputation, tandretning med mere. Du er altid velkommen til at ringe til Lizette for sparring omkring en tandpatient – uden at dette skal føre til en henvisning. Vi har fokus på dine patienters tænder.

Kontakt os

Avanceret billeddiagnostik

Dyrlægehuset Kolding tilbyder avanceret billeddiagnostik. Vores røntgenanlæg og ultralydsscanner lever op til højeste kvalitetskrav. Vi varetager undersøgelsen af din patient med stor professionalisme og ægte omsorg.

Kontakt os

Hjerte- og luftvejssygdomme

Vi tilbyder avanceret diagnosticering og behandling af hjerte- og luftvejssygdomme hos hund og kat. Din patient er i kyndige hænder hos os. Dyrlæge Mette Kallesen har gennemført ESAVS’ 5-årige efteruddannelse i kardiologi og er medlem af Ekkogruppen.

Mette modtager gerne henvisning af hjerte- og luftvejspatienter til udredning og behandling for bl.a. medfødte og erhvervede hjertesygdomme hos alle hunderacer samt screening for Aortastenose(SAS), Dilateret kardiomyopati (DCM) og Mitraldysplasi hos Bullterrier.

Du er også velkommen til at kontakte Mette for sparring om en patient – uden at dette skal føre til en henvisning.

Kontakt os
Dyrlægehuset Kolding – Din lokale dyrlæge i Kolding

Kaniner, gnavere, krybdyr og exotics

Dyrlægehuset Kolding tilbyder udredning eller behandling af kaniner, gnavere, krybdyr og andre eksotiske dyr. Ved henvisning af de små dyrearter er du velkommen til selv at kontakte os eller blot formidle kontakten til klienten. Som henvisende dyrlæge deltager du i forløbet i det omfang, du ønsker det.

Vi starter med en grundig anamnese – både med hensyn til symptomerne, men i høj grad også hvordan dyret holdes. Især hos krybdyr viser det sig ofte, at dyrets problem skyldes, at det ikke bliver holdt og fodret korrekt. Dernæst foretages en grundig klinisk undersøgelse af dyret, hvor der tages stilling til, om der er behov for yderligere undersøgelser – herunder afføringsprøver, blodprøver, scanning, røntgen eller andet for at komme nærmere en diagnose.

Der er ofte behov for indlæggelse i kortere eller længere tid. Da vi har terrarium på klinikken, har vi også mulighed indlæggelse af krybdyr.

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om disse dyrearter – uden det behøver føre til en henvisning. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager fugle.

Kontakt os

Dermatologi

Dyrlægehuset Kolding modtager patienter med allergi og hudlidelser. Margaretha Bek Nannberg har en årelang interesse for dermatologi. Hun har solid erfaring med udredning af dermatologiske patienter og høj faglighed efter deltagelse i adskillige kurser og kongresser. Den store interesse har ført til medlemskab af Dansk Veterinærdermatologisk Netværk (DVEN) og European Society of Veterinary Dermatology (ESVD).

Kontakt os
Sikker bedøvelse af kat i Kolding – et trygt valg for dig og din kat | Dyrlægehuset Kolding

Goldtreat

Vi er certificeret Goldtreat-klinik. Certifikatet er din sikkerhed for, at vores guldbehandlinger bliver udført med kvalitetsimplantater (Berlock®) og af en uddannet dyrlæge, der er fortrolig med behandlingsprincipperne- og metoderne. Mette Kallesen har gennemgået et langt Goldtreat-træningsprogram og deltager i løbende efteruddannelse. Vi sørger for langvarig smertelindring hos din patient.

Kontakt os

Kontakt os i dag

Ønsker du at henvise en patient til Dyrlægehuset Kolding? Vi sikrer en god og fortrolig kommunikation med dig som henvisende dyrlæge.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret