Hund

Dyrlægehuset Kolding tilbyder grundig og omsorgsfuld behandling af din hund. Vi sørger for, at et besøg hos er er trygt for både dig og din hund.

Ægte omsorg betyder en god oplevelse for din hund

Vi gør os meget umage for, at hvert eneste besøg hos os er så trygt for din hund som muligt. Du er altid velkommen til at kigge forbi i venteværelset med din hund, så den kan få et par godbidder og måske komme en tur på vægten. Det er en god træning til det at være til dyrlæge. Ved undersøgelser og behandlinger er der sat god tid af, og vi anvender forskellige adfærdsmæssige teknikker til at berolige din hund. Fortæl os gerne inden besøget eller undervejs, hvad der fungerer bedst for din hund. Vi tager gerne individuelle hensyn.

Vi ved, at din hund er et familiemedlem, og grundig rådgivning i de svære dilemmaer er vigtig for dig. Også når svære beslutninger skal tages. Vi giver os god tid til dette, og vi rådgiver dig ud fra vores værdier – kvalitet og ægte omsorg.

Kvalitet og patientsikkerhed

Grundig og omsorgsfuld undersøgelse og behandling af din hund vil altid være vigtig for os. Det er en kerneværdi for os, at vi har opdateret viden og den bedste standard af udstyr og behandling til din hund. Vores ISO-certificering sikrer, at hygiejne, patientsikkerhed og kommunikation er i top. Og vi går ikke på kompromis i forhold til valg af metode, materialevalg og opdatering af vores viden.

Læs mere om ISO-certificering

Den bedste oplevelse fra hvalp til senior

Vi glædes ved at følge din hund fra den er lille, ny hvalp i familien og gennem hele dens liv. Vi holder Hvalpetræf, som hjælper dig og din nye hvalp godt fra start med mange gode råd og hyggeligt samvær med andre hvalpe – på din hvalps præmisser.

Vi vægter den forebyggende rådgivning højt gennem hele din hunds liv. Med Carepakken® sætter vi fokus på din hunds sundhed og trivsel, og du opnår en række fordele og rabatter. Vi anbefaler også, at du tegner en sygeforsikring til din hund. Den dækker ved sygdom og tilskadekomst – og er en god hjælp til, at kunne træffe det bedste valg for din hund uden for store økonomiske bekymringer.

Læs mere om Carepakken

Kontakt os i dag

Vi står altid klar til at tage imod dig og din hund i trygge og rolige omgivelser.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret