
Dyrlæge priser
Her finder du de aktuelle priser for diverse undersøgelser og behandlinger hos Dyrlægehuset Kolding. Vi går ikke på kompromis med kvalitet, patientsikkerhed og ægte omsorg.
Sammenligning af dyrlæge priser
Pris og kvalitet hænger sammen – også når det gælder dit kæledyrs helbred og trivsel. Vi prioriterer kvalitet, patientsikkerhed og ægte omsorg, hvorfor dit kæledyr er i sikre hænder hos os. Du vil derfor opleve, at vi ikke altid har de billigste dyrlæge priser, når det kommer til at udføre en undersøgelse eller operation.
Vi er en privatejet klinik og modtager ikke nogen form for tilskud. Vi er prisbevidste og giver dig mest værdi for dine penge – ud fra vores værdier om kvalitet og ægte omsorg. Dette indebærer, at vi ikke går på kompromis med materialevalg, metodevalg og efteruddannelse af vores personale.
Vi stræber efter at være så gennemsigtige som muligt med vores dyrlæge priser. Du er altid velkommen til at forhøre dig om prisen på en ydelse. Vi tager os gerne tiden til at forklare, hvad prisen præcis indeholder. Du modtager altid et prisoverslag forud for aftalt undersøgelse og behandling.

Prisoversigt
Hund
Alle priser er inkl. moms pr. 1/11-2022
Priser kan variere afhængig af vægt og medicinpriser
Hvert besøg tillægges et miljø- og hygiejnetillæg på kr. 48,75
Ydelse | Hvad er indeholdt i prisen | Pris (inkl. moms) |
---|---|---|
Konsultation | Din hund vil blive undersøgt i forhold til den aktuelle problemstilling. Er der behov for supplerende undersøgelser (f.eks. mikroskopi, specialmålinger, røntgen, blodprøver el. andet) er disse ikke dækket af konsultationshonoraret. | 848,00 |
Sundhedsundersøgelse | Din hund undersøges grundigt ”fra snude til hale”, bl.a. øjne, ører, snude, tænder, hud, pels, ben og poter, lymfeknuder, kønsorganer. Der vil blive lyttet på lunger og hjerte, mærket efter knuder mv. Din hund bliver vejet og vægten vurderes. Undersøgelsen tilpasses den enkelte hund. Din hunds sundhedsbog eller en sundhedsattest udfyldes i forb. med undersøgelsen. | 749,00 |
Sundhedsundersøgelse med vaccination | Din hund undersøges som beskrevet ovenfor. Din hunds behov for vaccination vurderes individuelt. Prisen på vaccine varierer, alt efter hvilke sygdomme man ønsker hunden dækket ind for (typisk fra 60 til 150 kr. inkl. moms). Sundhedsbog og vaccinationsattest udfyldes. | 749,00 + vaccine- /materialepris |
Supplerende vaccine mod rabies | Ved behov for særlig vaccine mod rabies i forbindelse med rejse til udlandet, opnås samlerabat. Din hunds pas attesteres (selve passet er ikke inkluderet i vaccinationsprisen – se pris for pas nedenfor). | 522,50 |
Supplerende vaccine mod kennelhoste | Din hund kan tillige få en særlig vaccine, som giver en bedre dækning mod kennelhoste. Denne vaccine gives særskilt (gives som dråber i munden). Visse pensioner og træningssteder har krav om denne ekstra vaccine. | 303,00 |
Hvalpevaccination | Din hvalp bydes velkommen og bliver vejet. Der er sat god tid af til den første undersøgelse, så der er plads til dine spørgsmål og ro til, at din hvalp kan finde sig til rette og være tryg ved undersøgelsen. Din hvalp bliver sundhedsundersøgt som beskrevet ovenfor, og du vil modtage relevant rådgivning. Besøget tilpasses den enkelte hvalp. I får en mappe med relevant information, hvor du kan samle hvalpens papirer. I modtager også en gratis foderprøve enten inden besøget eller i forbindelse med undersøgelsen. Din hvalps behov for vaccination vurderes individuelt. Prisen på vaccine varierer, alt efter hvilke sygdomme man ønsker hunden dækket ind for (typisk fra 60 til 150,- inkl. moms). Sundhedsbog og vaccinationsattest udfyldes. Derudover kan hvalpen vaccineres mod rabies og få udstedt et kæledyrspas. | 749,00 + vaccine/materialepris |
Hvalpe genvaccination efter 3-5 uger. | Din hvalp vil have behov for en eller flere genvaccinationer, alt efter vaccinationsplan. Ved genvaccination indenfor 5 uger opnås rabat. Vaccinationsattest udfyldes. Vaccinepris varierer (typisk fra 60 til 150 kr. inkl. moms). Obs denne pris gælder hvalpe vi har vaccineret første gang med samme ejer. | 400,00 + vaccine/materialepris |
Chipmærkning | Chipmærkning med ISO-godkendt chip. Registreringsattest udfyldes. | 808,00 |
Gebyr til Dansk Hunderegister | Gebyr til Dansk Hunderegister, vi sørger for registreringen. | 145,00 |
Chipmærkning i forbindelse med vaccination eller anden behandling | Ved chipmærkning i forbindelse med anden undersøgelse eller behandling opnås samlerabat. | 508,00 |
Gebyr til Dansk Hunderegister | Gebyr til Dansk Hunderegister, vi sørger for registreringen. | 145,00 |
Pas | I forbindelse med rejse til udlandet, skal din hund have et særligt EU-godkendt pas. Vi udfylder din hunds pas med de relevante informationer. Vær opmærksom på at der er krav om øretatovering eller chipmærkning i forbindelse med udstedelse af pas. Fra d. 3. juli 2011 SKAL hunden være chipmærket for at passet er gyldigt. | 763,00 |
Pas i forbindelse med anden behandling | Ved udlevering af pas i forb. med vaccination eller anden behandling opnås samlerabat. | 451,00 |
Kastration af hanhund | Forundersøgelse inden narkose, narkose inkl. elektronisk overvågning, operation, smertebehandling, sundhedscheck med negleklip. Din hund er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme under og efter indgrebet. Din hund får væsketilførsel gennem venekateter under narkosen. Til små hunde anvendes særligt narkoseapparatur beregnet til små patienter. Vi er tillige opmærksomme på, at visse racer har specielle problemstillinger omkring narkose. Kontrol er uden beregning og tilbydes 10-14 dage efter operationen. Der er ingen tråde, der skal fjernes. Prisen afhænger af hundens størrelse, bl.a. pga. forskelligt forbrug af narkose og medicin. | 2850,00 til 2900,00 + evt krave eller bug-forbinding |
Sterilisation af tæve | Forundersøgelse inden narkose, narkose inkl. elektronisk overvågning, operation, smertebehandling, sundhedscheck med negleklip. Din hund er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme under og efter indgrebet. Din hund får væsketilførsel gennem venekateter under narkosen. Til små hunde anvendes særligt narkoseapparatur beregnet til små patienter. Vi er tillige opmærksomme på, at visse racer har specielle problemstillinger omkring narkose. Kontrol er uden beregning og tilbydes 10-14 dage efter operationen. Der er ingen tråde, der skal fjernes. Prisen afhænger af hundens størrelse, bl.a. pga. forskelligt forbrug af narkose og medicin. | 4860,00 til 5350,00 + krave eller bug-forbinding |
Aflivning | Aflivningen sker i rolige omgivelser. Der er sat god tid af, så du/I forinden kan blive orienteret om hvorledes det foregår, og herefter har tid til at få taget afsked. Du/I bestemmer selv, hvor meget I vil deltage. Prisen er inkl. evt. beroligende medicin. | 1391,25 |
Aflivning i hjemmet | At få aflivet sin hund i hjemmet er også en mulighed. Af hensyn til hospitalets arbejde skal dette planlægges i god tid. Vær opmærksom på at man selv skal køre hunden til os eller til krematoriet såfremt man ikke ønsker at begrave hunden. | 2730,00 + kørsel |
Kremering med andre dyr | Kremering foregår på kæledyrskrematorium og hunden kremeres sammen med andre kæledyr. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage hundens aske. Prisen afhænger af hundens vægt. | 312,50 til 812,50 |
Kremering - alene | Hunden kremeres på kæledyrskrematorium. Den kremeres alene og det er denne kremeringstype man skal vælge hvis man efterfølgende ønsker hunden hjem i en urne/biourne eller som aske. Prisen afhænger af vægten og urnetypen. Der kan yderligere tilkøbes skrift og motiv på urnen. | 1482,00 til 2625,00 |
Kat
Alle priser er inkl. moms pr. 1/11-2022
Priser kan variere afhængig af vægt og medicinpriser
Hvert besøg tillægges et miljø- og hygiejnetillæg på kr. 48,75
Ydelse | Hvad er indeholdt i prisen | Pris (inkl. moms) |
---|---|---|
Konsultation | Din kat vil blive undersøgt i forhold til den aktuelle problemstilling. Er der behov for supplerende undersøgelser (f.eks. mikroskopi, specialmålinger, røntgen, blodprøver el.andet) er disse ikke dækket af konsultationshonoraret. Dyrlægen kan oplyse om prisen i hvert enkelt tilfælde | 848,00 |
Sundhedsundersøgelse | Din kat undersøges grundigt ”fra snude til hale”, bl.a. øjne, ører, snude, tænder, hud, pels, ben og poter, lymfeknuder, kønsorganer. Der vil blive lyttet på lunger og hjerte, mærket efter knuder mv. Din kat bliver vejet og vægten vurderes. Undersøgelsen tilpasses den enkelte kat. Din kats sundhedsbog eller en sundhedsattest udfyldes i forb. med undersøgelsen | 749,00 |
Sundheds-undersøgelse med vaccination. | Din kat undersøges som beskrevet ovenfor. Din kats behov for vaccination vurderes individuelt. Prisen på vaccine varierer, alt efter hvilke sygdomme man ønsker katten dækket ind for (typisk fra 108 til 165 kr. inkl. moms). Sundhedsbog og vaccinationsattest udfyldes. | 749,00 + vaccine-/materialepris |
Supplerende vaccine mod rabies | Ved behov for særlig vaccine mod rabies i forbindelse med rejse til udlandet, opnås samlerabat. Din kats pas attesteres (selve passet er ikke inkluderet i vaccinationsprisen – se pris for pas nedenfor). | 522,50 |
Killingevaccination | Din killing bydes velkommen. I får en mappe med relevant information, hvori du kan samle killingens papirer. I modtager også en gratis foderprøve enten inden besøget eller i forbindelse med undersøgelsen. Der er sat god tid af til den første undersøgelse, så der er plads til dine spørgsmål og ro til, at killingen kan finde sig til rette og være tryg under undersøgelsen. Din killing bliver sundhedsundersøgt som beskrevet ovenfor, og du vil modtage relevant rådgivning. Besøget tilpasses den enkelte killing. Killingens behov for vaccination vurderes individuelt. Prisen på vaccine varierer, alt efter hvilke sygdomme man ønsker killingen dækket ind for (typisk fra 108 til 165,- inkl. moms). Sundhedsbog og vaccinationsattest udfyldes. | 749,00 + vaccine-/materialepris |
Killinge-genvaccination (efter 3-5 uger) | Din killing vil have behov for en eller flere genvaccinationer. Ved genvaccination indenfor 5 uger opnås rabat. Vaccinationsattest udfyldes. Vaccinepris varierer (typisk fra 108-165 kr. inkl. moms). Obs denne pris gælder killinger vi har vaccineret første gang med samme ejer. | 400,00+ vaccine-/materialepris |
Chipmærkning | Chipmærkning med ISO-godkendt chip, og vi registrerer katten i Det Danske Katteregister (gebyr på 145,00 kr.) | 808,00 + evt. 145,00 til registrering |
Chipmærkning i forbindelse med vaccination eller anden behandling | Ved chipmærkning i forbindelse med anden undersøgelse eller behandling opnås samlerabat. | 508,00 |
Øretatovering | Øretatovering må kun foretages, mens katten er i narkose. Forundersøgelse inden narkose, narkose inkl. elektronisk overvågning, tatovering, smertebehandling, sundhedscheck. Din kat er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme under og efter indgrebet. Øretatoveringen laves med en pen – det giver et tydeligt og let læseligt resultat. Når du henter din kat, bliver du grundigt instrueret af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om, hvorledes du skal forholde dig når du kommer hjem. Du får også udleveret en skriftlig vejledning. | 1086,00 |
Øretatovering i forbindelse med anden behandling i narkose | Ved øretatovering i forbindelse med anden narkose opnås samlerabat. | 52,50 |
Gebyr til registrering | Gebyr til Det Dansk Katteregister, vi sørger for registreringen. | 145,00 |
Pas | I forbindelse med rejse til udlandet, skal din kat have et særligt EU-godkendt pas. Vi udfylder din kats pas med de relevante informationer. Vær opmærksom på at der er krav om øretatovering eller chipmærkning i forbindelse med udstedelse af pas. Fra d. 3. juli 2011 SKAL katten være chipmærket for at passet er gyldigt. | 763,00 |
Pas i forb. med anden behandling | Ved udstedelse af pas i forb. med vaccination eller anden behandling opnås samlerabat. Vær opmærksom på at der er krav om øretatovering eller chipmærkning i forbindelse med udstedelse af pas. Fra d. 3. juli 2011 SKAL katten være chipmærket for at passet er gyldigt. | 451,00 |
Kastration | Forundersøgelse inden narkose, narkose, operation, smertebehandling, sundhedscheck. Din kat er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme under og efter indgrebet. Når du henter din kat, bliver du grundigt instrueret af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om, hvorledes du skal forholde dig i de kommende dage. Du får også udleveret smertestillende medicin til de kommende dage, en skriftlig vejledning, en sundhedsattest, samt en gratis foderprøve med foder specielt velegnet til kastreret hankat. | 1152,50 |
Sterilisation | Forundersøgelse inden narkose, narkose, operation, smertebehandling, sundhedscheck. Din kat er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme under og efter indgrebet. Når du henter din kat, bliver du grundigt instrueret af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om, hvorledes du skal forholde dig i de kommende dage. Du får også udleveret smertestillende medicin til de kommende dage, en skriftlig vejledning, en sundhedsattest, samt en gratis foderprøve med foder specielt velegnet til steriliseret hunkat. Der er ingen tråde, der skal fjernes, da der er syet under huden, og limet i huden. | 1480,00 |
Aflivning | Aflivningen sker i rolige omgivelser. Der er sat god tid af, så du/I forinden bliver orienteret om hvorledes det foregår, og bagefter har tid til at få taget afsked. Du/I vælger selv, hvor meget I vil deltage. Prisen er inkl. evt. beroligende medicin. | 936,25 |
Aflivning i hjemmet | At få aflivet sin kat i hjemmet er også en mulighed. Af hensyn til hospitalets arbejde skal dette planlægges i god tid. Vær opmærksom på at man selv skal køre katten til os eller til krematoriet såfremt man ikke ønsker at begrave katten i sin have. | 2730,00 + kørsel |
Kremering med andre dyr | Kremering foregår på kæledyrskrematorium og katten kremeres sammen med andre kæledyr. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage kattens aske. En værdig afslutning på et godt liv. | 312,50 |
Kremering alene | Katten kremeres på kæledyrskrematorium. Den kremeres alene og det er denne kremeringstype man skal vælge hvis man efterfølgende ønsker katten hjem i en urne/biourne eller som aske. Prisen afhænger af vægten og urnetypen. Der kan yderligere tilkøbes skrift og motiv på urnen. | 1482,00 |
Ungkattepakken | Ungkattepakken er et tilbud til alle katte der endnu ikke er kastrerede eller steriliserede. Her får du en grundig sundhedsundersøgelse, kastration/sterilisation, 1. og. 2, basisvaccination, øretatovering og registrering i Det Danske Katteregister, 3 kg kattefoder, kontrolbesøg ca. 10 dage efter operation, en gratis forebyggende adfærdskonsultation i en samlet pris. Du kan betale det hele på en gang eller dele beløbet op i 10 dele (uden renter og gebyrer, forudsætter kreditgodkendelse). Prisen varierer alt efter om man er han- eller hun-kat, inde- eller ude-kat. | 2244,00 til 2675,00 eller 224,40 - 267,50 pr. måned i 10 måneder |
Fritter, Kaniner og Gnavere
Alle priser er inkl. moms pr. 1/11-2022
Priser kan variere afhængig af vægt og medicinpriser
Hvert besøg tillægges et miljø- og hygiejnetillæg på kr. 48,75
Ydelse | Hvad er indeholdt i prisen | Pris (inkl. moms) |
---|---|---|
Konsultation | Dit dyr vil blive undersøgt i forhold til den aktuelle problemstilling. Er der behov for supplerende undersøgelser (f.eks. mikroskopi, tandundersøgelser, røntgen/scanning, blodprøver eller andet) er disse ikke dækket af konsultationshonoraret. Dyrlægen kan oplyse om prisen i hvert enkelt tilfælde. | 848,00 |
Sundhedsundersøgelse | Dit dyr undersøges grundigt, bl.a. øjne, ører, tænder, hud, pels, lunger, hjerte, poter/negle. Dit dyr bliver vejet og vægten vurderes. Der snakkes pasning, herunder fodring, hvis der er nogle problemer som kan relateres til det. | 749,00 |
Vaccination af kaniner | Dit dyr undersøges grundigt, bl.a. øjne, ører, tænder, hud, pels, lunger, hjerte, poter/negle. Dit dyr bliver vejet og vægten vurderes. Der snakkes pasning, herunder fodring, hvis der er nogle problemer som kan relateres til det. Der kan vaccineres mod Myxomatose, VHD1 og VHD2 | 749,00 + vaccinens pris på ca. 299,00 |
Negleklip hos en sygeplejerske | Negleklip | 200,00 |
Negleklip hos en dyrlæge | Bemærk at negleklip er inkluderet i et sundhedseftersyn. | 400,00 |
Kastration | Forundersøgelse inden narkose. Sundhedseftersyn med negleklip (hvis nødvendigt). Operation og smertebehandling, incl. udleveret smertestillende medicin. Dit dyr er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme og væske under og efter indgrebet. Såret syes med indvendige sting og huden limes, så der er ikke nogen tråde at fjerne bagefter, men du er velkommen til at få såret checket efter 10-14 dage (denne kontrol er med i prisen). Når du henter dit dyr får du vejledning i hvordan du skal forholde dig de følgende dage. | 1880,00 |
Sterilisation | Forundersøgelse inden narkose. Sundhedseftersyn med negleklip (hvis nødvendigt). Operation og smertebehandling, incl. udleveret smertestillende medicin. Dit dyr er under overvågning af uddannet personale under både narkose og opvågning. Vi er opmærksomme på ekstra behov for varme og væske under og efter indgrebet. Såret syes med indvendige sting og huden limes, så der er ikke nogen tråde at fjerne bagefter, men du er velkommen til at få såret checket efter 10-14 dage (denne kontrol er med i prisen). Når du henter dit dyr får du vejledning i hvordan du skal forholde dig de følgende dage. | 2773,75 |
Aflivning af kanin, marsvin, chinchilla og fritte | Aflivningen sker i rolige omgivelser. Der er sat god tid af, så du/I forinden kan blive orienteret om hvordan det foregår, og bagefter har tid til at få taget afsked hvis dyret bliver her til kremering. Prisen er inklusiv beroligende medicin. Du/I bestemmer selv, hvor meget du/I vil deltage. | 920,00 |
Aflivning af hamster, mus og rotter (og andre dyr på samme størrelse) | Aflivningen sker i rolige omgivelser. Der er sat god tid af, så du forinden kan blive orienteret om hvordan det foregår, og bagefter har tid til at få taget afsked hvis dyret bliver her til kremering. Prisen er inklusiv beroligende medicin. Du/I bestemmer selv, hvor meget du/I vil deltage. | 473,75 |
Kremering under 1 kg | Kremering foregår sammen med andre kæledyr på kæledyrskrematorium. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage asken. | 120,00 |
Kremering 1-9 kg | Kremering foregår sammen med andre kæledyr på kæledyrskrematorium. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage asken. | 312,50 |
Kremering med urne | Dyret kremeres for sig selv på kæledyrskrematoriet. Det er denne kremeringstype man skal vælge hvis man efterfølgende ønsker dyret hjem i en urne/biourne eller som aske. Prisen afhænger af vægten og urnetypen. Der kan yderligere tilkøbes skrift og motiv på urnen. | 825,00 til 1482,00 |
Krybdyr
Alle priser er inkl. moms pr. 1/11-2022
Priser kan variere afhængig af vægt og medicinpriser
Hvert besøg tillægges et miljø- og hygiejnetillæg på kr. 48,75
Ydelse | Hvad er indeholdt i prisen | Pris (inkl. moms) |
---|---|---|
Konsultation | Dit krybdyr vil blive undersøgt i forhold til den aktuelle problemstilling. Er der behov for supplerende undersøgelser (fx afføringsundersøgelser, røntgen/scanning, blodprøver eller andet) er disse ikke dækket af konsultationshonoraret. | 848,00 |
Hel- eller halvårlig sundhedsundersøgelse | Dit dyr undersøges grundigt. Dit dyr bliver vejet og vægten vurderes. Der snakkes pasning, herunder fodring, hvis der er nogle problemer som kan relateres til det. | 749,00 |
Indlæggelse til væske, assisteret fodring oa. | I nogle tilfælde er det nødvendigt med indlæggelse og behandling hvis dyret af en eller anden grund er ”gået i stå” med at spise. Prisen er incl. konsultation og indlæggelse/behandling fra mandag til fredag. OBS: prisen er excl. forbrugt medicin | 3500,- + medicin |
Kønsbestemmelse af slange | Kønsbestemmelse af 1-3 slanger på samme tid. | i alt 848,00 |
Aflivning af krybdyr | Aflivningen sker i rolige omgivelser. Der er sat god tid af, så du/I forinden kan blive orienteret om hvordan det foregår. Ønsker du/I at begrave dyret hjemme anbefaler vi at lade dyret blive hos os til dagen efter, da det kan være meget vanskeligt at vurdere dødstegn hos krybdyr før der er gået adskillige timer. | 920,00 |
Kremering under 1 kg | Kremering foregår sammen med andre kæledyr på kæledyrskrematorium. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage asken. | 120,00 |
Kremering 1-9 kg | Kremering foregår sammen med andre kæledyr på kæledyrskrematorium. Ved denne type kremering er det ikke muligt efterfølgende at modtage asken. | 312,50 |
Kremering med urne | Dyret kremeres for sig selv på kæledyrskrematoriet. Det er denne kremeringstype man skal vælge hvis man efterfølgende ønsker dyret hjem i en urne/biourne eller som aske. Prisen afhænger af vægten og urnetypen. Der kan yderligere tilkøbes skrift og motiv på urnen. | 825,00 til 1482,00 |
Sygeforsikring
Vi anbefaler, at du tegner en sygeforsikring til dit kæledyr. I dag kan du tegne sygeforsikring til både hund, kat, kanin og andre smådyr. Du kan tilmed tegne en sygeforsikring, selvom dit kæledyr ikke længere er ung. En sygeforsikring dækker som udgangspunkt undersøgelser, behandling, indlæggelse, vagttillæg og genoptræning ved sygdom og tilskadekomst.
Læs mere om sygeforsikring
Carepakken®
Vi anbefaler, at du tilmelder din hund, kat og kanin vores sundhedsordning Carepakken®. Sundhedsordningen fungerer som et abonnement og giver dig rabatter og en række fordelagtige priser på undersøgelser, behandlinger og foderkøb, samt gratis negleklip, tandtjek, recepter med mere.
Læs mere om Carepakken®
Hjertekonto
Hvorfor ikke hjælpe, hvis du kan? Med en hjertekonto får du økonomisk frihed for at tage den bedste beslutning for dit kæledyr. I samarbejde med SPARXPRES tilbyder Dyrlægehuset Kolding en attraktiv finansierings- og afdragsordning. Vi mener, at alle skal have mulighed for at hjælpe deres kæledyr, også selvom du ikke lige har kontanter på lommen.
Læs mere om HjertekontoKontakt os i dag
Vi står altid klar til at tage hjertevarmt imod dig og dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser på vores dyreklinik.
Kontakt osHold dig opdateret
