Dyrlæge i Kolding – behandling af kanin | Dyrlægehuset Kolding

Kanin

Dyrlægehuset Kolding er en kaninkyndig dyrlæge. Vi tilbyder grundig og omsorgsfuld behandling af din kanin og sørger for, at et besøg hos os er trygt for både dig og din kanin.

Ægte omsorg betyder et godt liv for din kanin

Som kaninkyndig dyrlæge gør vi os umage for, at hvert eneste besøg hos os er så trygt for din kanin, som muligt. Vi ved, at kaniner er særligt følsomme overfor stresspåvirkning. Derfor har vi et særskilt venteområde, hvor din kanin bliver skærmet for hunde og trafik i receptionen. Skal din kanin indlægges, må du gerne medbringe lidt af dens eget foder, et lille tæppe eller et stykke legetøj. Går din kanin sammen med en eller flere andre kaniner hjemme, kan den have stor glæde af at være indlagt sammen med en ven.

Kaniner er følsomme dyr

Kaniner er meget følsomme dyr. Deres helbred og sygdomme er en del anderledes, end hos hund og kat. Som kaninkyndig dyrlæge prioriterer vi viden om kaniner meget højt. Vi har to dyrlæger, som er særligt uddannede inden for kaniners sundhed og sygdomme – herunder narkose, operationer og tandbehandling. Vi har indrettet et særskilt rum til indlæggelse af kaniner, og vi bruger særligt udstyr og protokoller til undersøgelse og behandling af din kanin.

Vi ved, at din kanin er et familiemedlem, og grundig rådgivning i de svære dilemmaer er vigtig for dig – også når svære beslutninger skal tages. Vi giver os god tid til dette og rådgiver dig ud fra vores værdier – kvalitet og ægte omsorg.

Dyrlæge i Kolding – behandling af kanin | Dyrlægehuset Kolding

Kvalitet og patientsikkerhed

Grundig og omsorgsfuld undersøgelse og behandling af din kanin vil altid være vigtig for os. Det er en kerneværdi for os, at vi har opdateret viden og det bedste udstyr til behandling af din kanin. Vores ISO-certificering sikrer, at hygiejne, patientsikkerhed og kommunikation er i top. Hos Dyrlægehuset Kolding går vi ikke på kompromis med valg af metode, materiale og opdatering af vores viden.

Læs mere om ISO-certificering
Dyrlæge i Kolding – behandling af kanin | Dyrlægehuset Kolding

Den bedste oplevelse fra unge til senior

Vi glædes ved at følge din kanin gennem hele dens liv. Hos Dyrlægehuset Kolding vægter vi den forebyggende rådgivning højt. Derfor anbefaler vi som minimum et årligt – gerne to – sundhedseftersyn kombineret med vaccinationer.

Med Carepakken® sætter vi fokus på din kanins sundhed og trivsel, og du opnår en række fordele og rabatter. Vi anbefaler også, at du tegner en sygeforsikring til din kanin. En sygeforsikring dækker ved sygdom og tilskadekomst og skaber ro til at træffe det bedste valg for din kanin – uden store økonomiske bekymringer.

Læs mere om Carepakken

Kontakt os i dag

Vi står altid klar til at tage imod dig og din kanin i trygge og rolige omgivelser.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret