Neutralisation af hund – kastration og sterilisation | Dyrlægehuset Kolding

Sterilisation og kastration af hund

Dyrlægehuset Kolding tilbyder professionel sterilisation og kastration af hund. Vi står klar til at rådgive om neutralisation af netop din hund.

Neutralisation af din hund er en stor beslutning

Der er både fordele og ulemper forbundet med sterilisation eller kastration af hund, og det er en vigtig beslutning. Neutralisation af din hund skal ske på baggrund af grundige overvejelser og efter rådføring med os. Det er nemlig et betydeligt indgreb, der kan påvirke din hunds adfærd og have indvirkning på blandt andet dens helbred, vægt og pelskvalitet.

Sterilisation af hund

Ved sterilisation af hund fjerner man hunhundens æggestok og eventuel livmoder, så hunden ikke kommer i løbetid og ikke bliver drægtig. Sterilisation af hund foretages primært, for at hunden ikke bliver parret, når den er i løbetid. Sterilisation af din hund forebygger livmoderbetændelse og til dels kræft i mærkekirtlerne. Det kan dog også have nogle negative påvirkninger af hundens adfærd, vægt, pelskvalitet og helbred.

Sterilisation af hund | Dyrlægehuset Kolding

Kastration af hund

Der kan laves både en kemisk og en kirurgisk kastration af din hund. Ved den kemiske får hunden sprøjtet et lille implantat ind under huden som holder 6 eller 12 måneder. Ved en kirurgisk kastration af din hund fjerner man hundens testikler, hvorefter hanhunden ikke kan parre sig og gøre en tæve drægtig.

Kastration af hund har også en dæmpende effekt på visse former for hanhundeadfærd. Det forebygger kræft i testiklerne og prostataproblemer, men kan også have negative effekter for hundens adfærd og helbred. Det er derfor en vigtig beslutning. Ved overvejelse omkring kastration af din hund anbefaler vi, at man starter med en kemisk kastration med holdbarhed på 6 måneder, for at se hvilken effekt det har på hundens adfærd og helbred.

Kastration af hund | Dyrlægehuset Kolding

Kontakt os i dag

Overvejer du sterilisation eller kastration af din hund? Vi står altid klar med professionel rådgivning om fordele og ulemper for netop din hund.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret