Neutralisation af kanin

Dyrlægehuset Kolding tilbyder professionel sterilisation og kastration af kanin. Vi står klar til at rådgive om neutralisation af netop din kanin.

Sterilisation af hunkanin

Der er en række årsager til, at sterilisation af din kanin kan være en god idé.

  • Uønskede drægtigheder forebygges, hvis hunnen går sammen med en ukastreret han.
  • Falsk drægtighed undgås. Falsk drægtighed kan øge risikoen for sygdomme i livmoderen, blandt andet livmoderbetændelse.
  • Kræft i underlivet og mælkekirtler forebygges, da intakte (ikke-steriliserede) hunkaniner over to år har en meget høj forekomst af kræft i æggestokke, livmoder og mælkekirtler.
  • Kaninen undgår hormonelt betinget adfærd. Hunkaniner bliver ofte mere aggressive, reserverede og territoriale, når de er kønsmodne. Sterilisation mindsker oftest denne adfærd. Hunkaninen kan dog stadig finde på at springe op på andre kaniner som en dominansadfærd.

Optimalt tidspunkt for sterilisation

Aldersmæssigt anbefaler vi sterilisation, når hunkaninen er mellem fire og otte måneder gammel. Kaninen vil dog stadig have gavn af det, selvom hun er blevet ældre end otte måneder.

Sådan foregår sterilisation

Hunkaninen skal afleveres på klinikken mellem klokken 8.00 og 8.30. Kaniner skal ikke møde fastende, som de fleste andre dyr, der skal i narkose. Hun må hentes igen samme eftermiddag. Du bliver forsynet med smertestillende medicin og vejledt i smertelindring af din nyopererede kanin.

Normalt limer vi operationssåret i huden, så der ikke er tråde, der skal fjernes bagefter.

Et generelt sundhedseftersyn er med i prisen. Der udleveres sundhedsbog. Vi modtager henvisninger af kaniner til sterilisation fra andre dyreklinikker i Jylland og på Fyn.

Kastration af hankanin

Der er en række årsager til, at kastration af din kanin kan være en god idé.

  • Kastration forebygger uønskede drægtigheder, hvis han går sammen med en intakt hun. Parringsadfærd over for andre kaniner, andre kæledyr og eventuelt mennesker ophører oftest.
  • Hormonelt betinget adfærd kan også undgås, da kastrerede hankaniner ofte er mindre territoriale og derfor markerer mindre med både urin og afføring.
  • Kastrerede hankaniner slås generelt også mindre med andre kaniner. Dette kan i nogle tilfælde give mulighed for at lade to kastrerede hankaniner gå sammen. Dette er dog kun gældende, hvis en aggression er hormonrelateret. Skyldes aggressionen for eksempel frygt eller smerte, gør kastration ingen forskel.

Optimalt tidspunkt for kastration

Aldersmæssigt kan man kastrere fra det tidspunkt, testiklerne kan mærkes i pungen. Dette er ofte tilfældet fra fire måneders alderen.

Sådan foregår kastration

Hankaninen skal afleveres på klinikken mellem klokken 08.00 og 08.30. Kaniner skal ikke møde fastende, som de fleste andre dyr, der skal i narkose. Han må hentes igen samme eftermiddag. Du bliver forsynet med smertestillende medicin og vejledt i smertelindring af din nyopererede kanin.

Normalt bliver operationssåret i huden limet, så der er ikke tråde, der skal fjernes bagefter.

Et generelt sundhedseftersyn er med i prisen, og der udleveres en sundhedsbog.

Der kan sagtens gå en måneds tid eller mere, før der ses adfærdsændringer efter kastration. Har din kanin parringserfaring, er det muligt, at han udviser seksuel adfærd i op til ti uger efter kastrationen. Du bør være opmærksom på, at hankaninen kan have levedygtig sæd i pungen i op til fire-seks uger efter kastrationen, hvis drægtighed skal undgås.

Kontakt os i dag

Overvejer du at neutralisere din kanin? Vi står altid klar til at rådgive og vejlede dig om neutralisation af netop din kanin.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret