Sygdomstegn hos kanin

Dyrlægehuset Kolding tilbyder et nemt overblik over sygdomstegn hos kanin. Oplever du symptomer hos din kanin? Vi står klar til at tage imod din kanin i trygge rammer.

Symptomer hos kanin

Hvordan kan du se, om din kanin har ondt? Da kaninen er et byttedyr, viser den ingen eller kun meget svage tegn på sygdom og smerter. Det er en naturlig overlevelsesmekanisme. Viser kaninen tegn på svaghed ude i naturen, kan det hurtigt betyde dens død.

Hold øje med følgende symptomer:

  • Stille, tilbagetrukken, gemmer sig
  • Aggressivitet
  • Vil ikke spise
  • Soignerer sig overdrevent meget eller slet ikke
  • Skriger (sjældent)
  • Krummer sig sammen
  • Tænderskæren
  • Gør skade på sig selv
  • Trykker maven ned mod jorden
  • Ændret udtryk i hovedet, eventuelt ”bange” øjne
  • Hovedet strækkes ud eller løftes
  • Hår der stritter
  • Hurtigere vejrtrækning
  • Drikker mere eller slet ikke
  • Mindre eller slet ingen afføring

Søg dyrlæge ved symptomer

Det er vigtigt at søge dyrlæge snarest – selv ved de mindste symptomer. Da kaniner, som nævnt, er gode til at skjule eventuel sygdom, er det af stor betydning, hvad du, som ejer, kan fortælle om blandt andet: Symptomets varighed, fodring, aktivitet/adfærd, ædelyst, drikkelyst, urinering, afføring, vægt, pelsforandringer/kløe, kontakt til andre dyr, nysen, vejrtrækning, hævelser og blødning.

Kontakt os i dag

Oplever du symptomer hos din kanin, og tror du, at den er syg? Vi hjælper dig med at skabe klarhed.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret