Sådan beskytter du din hund mod kulde

Frostvejr kan give forfrysninger med varige skader, problemer med maven og i værste fald forgiftning.
Selv om vi i Danmark ikke er så vant til, at det er rigtig vinter med masser af frost og sne, sker det af og til at vejrguderne spiller os et pus, og det bliver rigtig koldt.

Når temperaturen når under 0 grader er det vigtigt at beskytte sin hund mod kulden og salt fra veje og fortove.

Der kan være stor forskel på, hvor gode vores hunde er til at klare frost og kulde, men en tommelfingerregel er, at jo mindre hunden er – jo dårligere er den til at holde sig varm. Det samme gælder pelsen – jo mindre/kortere/tyndere pelsen er, jo dårligere er den til at holde hunden varm. Men selv en langhåret hund kan fryse, hvis hunden ikke også har en kraftig underuld.

Det vigtigste er, at du ser på din hunds adfærd. Vægrer den sig ved at gå ud, når temperaturen falder, kan det være fordi, den fryser. Ryster hunden og tripper når I står stille, er også et tegn på at det er for koldt.

Udover det umiddelbare ubehag der er ved at fryse, kan streng frost give skader på ører, poter og halespidser. I værste fald kan vævet dø og derved give varige mén.

Lokal guldbehandling hos hund og kat – øget livskvalitet | Dyrlægehuset Kolding

Frostvejr og maveproblemer

Nogle hunde er så vilde med sneen, at de spiser den. Hvis din hund spiser sne i større mængder, kan det give den maveproblemer, som endda kan være ret alvorlige.

Et varmt og vindtæt dækken kan gøre den kolde tid nemmere og mere behagelig for din hund.

 

Salt og forgiftning

Salt på veje og fortov kan også give problemer. Salt kan udtørre og irritere poterne, og det kan svide i små sår og rifter i trædepuderne. Smører du hundens poter med potevoks beskytter du trædepuderne mod den udtørrende salt og i en vis grad også mod sne og is, der sætter sig fast.

Mange hunde vil rigtig gerne slikke poter, når de har været ude i koldt vejr/på de saltede fortove. Salt i små mængder skader ikke, men større mængder kan give ”forgiftning”, særligt hos hunde med nyre/lever-problemer eller problemer med hjertet. Desuden kan større mængder salt irritere slimhinden i mave/tarmsystemet så meget, at hunden kaster op eller får diarré. Du undgår at din hund får dårlig mave pga. salt, hvis du skyller og tørrer dens poter straks I kommer hjem fra gåturen.

Der findes ”vej-strøelse”, der ikke har den samme pote-irriterende effekt som alm. vejsalt, dette kaldes ofte ”hunde-venligt”. Det er dog stadig ikke noget hunden har godt af at slikke i sig.

 

Hvis du følger disse råd er du godt påvej til en sikker vinter for din hund

  • Små hunde og hunde med dårligt isolerende pels skal have et varmende og evt. vindtæt dækken på om vinteren
  • Undgå de saltede fortove og veje og tør hundens poter af, når i kommer hjem fra gåturen
  • Undgå at din hund slikker poter, når I kommer hjem
  • Smør din hunds poter med potevoks
  • Stå ikke stille på gåturen
  • Skal din hund vente i bilen så sørg for et tæppe og en varm frakke

 

Kontakt os i dag

Vi står altid klar til at tage hjertevarmt imod dig og dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser på vores dyreklinik.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret