Watertail hos hunde

Sol, sommer og varme indbyder til en svømmetur, og rigtig mange hunde elsker at bade og svømme. Har du en ivrig svømmer, har du måske oplevet, at halen hænger når svømme-dagen er omme.

Fænomenet hedder watertail, drophale eller svømmehale og skyldes en kraftig overbelastning af halens muskler og sener. Halen bruges på en uvant måde når hunden svømmer og bliver derved overbelastet.

 

Symptomer

Halen hænger slapt ned, bruges så godt som ikke og hunden er meget øm ved især haleroden. Den kan virke rigtig tris og nedstemt og vil måske slet ikke sætte sig ned.

 

Behandling af watertail

En helt almindelig vandhale er som sådan ufarlig og behandles med ro og smertestillende. En hængende hale kan dog være et symptom på andre lidelser (brud på halen, nervesygdomme etc.) derfor er det vigtigt at du kontakter din dyrlæge hvis du ser din hund er trist med hængende hale.

 

Særlig risiko for vandhale

Alle hunde der svømmer meget er i risiko, men den hængende hale ses oftest hos labrador retriever, golden retriever og andre racer der elsker at svømme.

 

Forebyggelse

Har man en hund der elsker at bade og svømme så start langsomt ud. Halens muskulatur skal trænes op til, at kunne klare den store pludselige belastning en svømmetur kan være. Er vejret til den kølige side, er det en god ide at sørge for, at holde hunden varm med et dækken eller lignende, til den er tør.

 

Kontakt os i dag

Vi står altid klar til at tage hjertevarmt imod dig og dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser på vores dyreklinik.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret