Effektiv behandling af parasitter hos kanin | Dyrlægehuset Kolding

Parasitter hos kanin

Dyrlægehuset Kolding tilbyder effektiv behandling af parasitter hos kanin. Vi tager imod dig og din kanin i stressfrie omgivelser på vores kanin- og kattevenlige klinik.

Vær opmærksom på parasitter hos din kanin

Kaniner kan blive ramt af en række forskellige parasitter. Modsat hund og kat, ses lopper og flåter ikke så ofte hos kanin. Det er vigtigt, at du er opmærksom på mulige parasitter hos din kanin, da parasitterne kan være til stor gene for din kanin og i værste fald, kan parasitterne være bærere af alvorlige og smitsomme sygdomme, herunder RHD og Myxomatose.

Vi anbefaler derfor, at din kanin gennemgår to årlige sundhedseftersyn, hvor vi også sørger for, at din kanin er godt dækket ind.

Læs mere om vaccination af kanin

Pelsmider

Pelsmider ses tit hos kaniner. De fleste kaniner er upåvirkede af pelsmider og lever derfor fint uden behandling. Hvis din kanin ikke er generet af tilstedeværelsen af pelsmider og ikke har været i kontakt med fremmede kaniner, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at behandle. Vi står klar til at rådgive dig om den bedste behandling af pelsmider hos din kanin.

Pelsmider lever, som navnet hentyder, i pelsen og kan medføre skæl, pelstab og eventuel kløe. Du bør altid kontakte din dyrlæge, hvis du oplever ovenstående symptomer hos din kanin, da de ligeledes kan være tegn på andre mere alvorlige sygdomme.

Effektiv behandling af pelsmider hos kanin | Dyrlægehuset Kolding

Øremider

Øremider er en smitsom parasit, der smitter ved kontakte mellem to kaniner eller indirekte kontakt med ting eller tøj, der har været i kontakt med en smittet kanin. Du bør derfor være ekstra opmærksom på øremider, hvis din kanin jævnligt er i kontakt med fremmede kaniner. Øremider kan være yderst generende for din kanin og medføre eksem og betændelsestilstand.

Øremider lever, som navnet hentyder, i øret og kan medføre kløe og skorpet ørevoks i øret. Du bør altid kontakte din dyrlæge, hvis du mistænker øremider hos din kanin.

Effektiv behandling af øremider hos kanin | Dyrlægehuset Kolding

Parasitter i mave- og tarmkanalen

Parasitter i mave- og tarmkanalen ses oftest hos unge kaniner. Disse parasitter kan medføre diarré og vægttab og kan derfor have alvorlige konsekvenser for din kanin. Vi anbefaler, at du dagligt ser på din kanins afføring for at se, om der er tegn på dårlig mave.

Mistænker du parasitter i mave- og tarmkanalen hos din kanin, bør du kontakte din dyrlæge hurtigst muligt. Hos Dyrlægehuset Kolding tager vi imod dig og din kanin i trygge og rolige omgivelser.

Behandling af parasitter i mave- og tarmkanal hos kanin | Dyrlægehuset Kolding

Kontakt os i dag

Viser din kanin tegn på parasitter? Vi rådgiver dig om den bedste behandling af netop din kanin. Besøg vores stressfrie klinik i Kolding.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret