Hjertesygdomme og luftvejssygdomme hos hund og kat – Læs mere | Dyrlægehuset Kolding

Hjerte- og luftvejssygdomme

Hos Dyrlægehuset Kolding tilbyder avanceret diagnostik og behandling af hjerte- og luftvejssygdomme hos hund og kat. Hos os er du og dit kæledyr i trygge hænder.

Dit kæledyr er i kyndige hænder

Du og dit kæledyr er i kyndige hænder hos os. Hos Dyrlægehuset Kolding finder du en dyrlæge med særlig efteruddannelse inden for hjerte- og luftvejslidelser hos familiedyr. Vi tager hånd om dit kæledyr med stor professionalisme og ægte omsorg.

Vi modtager også henvisninger fra kolleger.

Læs mere om henvisningshospitalet

Hjertesygdomme hos hund og kat

Jo tidligere et hjerteproblem bliver opdaget, desto større er chancen for at kunne forlænge hundens eller kattens liv uden symptomer. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle tegn på hjerteproblemer. Tidlige tegn på en hjertelidelse er nedsat kondition eller blå tunge hos hund. Puster og hoster dit kæledyr mere end normalt, bør du også kontakte din dyrlæge.

Vi oplever ofte, at tidlige tegn på hjerteproblemer fanges ved det årlige sundhedseftersyn på klinikken. Det kan ske ved, at dyrlægen opdager en mislyd, der ikke burde være det. En mislyd bør altid undersøges nærmere ved en hjertescanning.

Læs mere om Carepakken®
Hjertesygdomme hos hund og kat – Læs mere | Dyrlægehuset Kolding

Professionel hjertescanning

Korrekt diagnostik er afgørende for effektiv behandling af hjertesygdomme. Hos Dyrlægehuset Kolding finder du specialudstyr til avanceret diagnostik og kyndige dyrlæger, der er uddannet i optimal anvendelse af netop dette udstyr. Vores hjertescanner er et af husets flagskibe og et uundværligt redskab til diagnosticering af hjertelidelser. Når vi kender den præcise diagnose, har vi de bedste forudsætninger for at tilbyde den bedst mulige behandling af netop dit kæledyr.

Vi har også mulighed for at tilbyde Holter-monitorering, som er en 24-timers EKG-optagelse af hjerterytmen.

Læs mere om hjertescanning
Hjertescanning af hund og kat – Læs mere | Dyrlægehuset Kolding

Luftvejssygdomme hos hund og kat

Der findes en lang række luftvejssygdomme, som du bør være opmærksom på, herunder astma, bronkitis, cancer og andre kroniske lungelidelser. Viser dit kæledyr tegn på luftvejslidelser, skal du kontakte din dyrlæge. Luftvejslidelser kan være yderst ubehagelige og smertefulde og i svære tilfælde livstruende.

Bestemte racer kan være arveligt disponeret for bestemte luftvejslidelser. Vi står altid klar til at rådgive dig om mulige luftvejslidelser hos netop dit kæledyr.

Luftvejssygdomme hos hund og kat – Læs mere | Dyrlægehuset Kolding

Kontakt os i dag

Dyrlægehuset Kolding tilbyder avanceret diagnostik og behandling af hjerte- og luftvejssygdomme hos din hund eller kat. Her er I, i trygge hænder.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret